Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen over alle regionernes behandlingstider.
For Region Sjællands vedkommende var der i 3. kvartal i alt 8.262 udrednings- og behandlingsforløb, hvoraf tre ikke overholdt reglerne. Det svarer til 0,04 procent.
Region Sjælland klarer det dermed en smule bedre end regionerne som helhed, hvor 99,93 procent af patienterne blev udredt og behandlet til tiden.
- Tallene viser, at danskerne kan være helt trygge ved, at de får tilbudt hurtig udredning og behandling, hvis de får en kræftsygdom, fastslår sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach.