Når 87-årige Marie udskrives fra sygehuset, så skal hun have hjælp af en kommunal sygeplejerske, der kender kommunen, og som er styret af lokale beslutninger.
Det mener Kommunernes Landsforening, hvor samtlige borgmestre i Danmark nu er medunderskrivere på en kritik af de anbefalinger til et fremtidigt sundhedssystem, som blev fremlagt af Sundhedsstrukturkommissionen i sidste måned.
Vi synes, at disse modeller er skudt helt ved siden af
To ud af tre foreslåede modeller fra kommissionen bliver helt fejet af bordet af borgmestrene, og det tredje forslag skal tilpasses en fremtid, hvor kommunerne spiller en langt større rolle end i dag.
- De to af modellerne er egentlig direkte til papirkurven. Der er også problem med den tredje model, men det kan tilpasses. Vi synes, at disse modeller er skudt helt ved siden af, siger Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg Kommune.
De to anbefalinger, der bliver fejet væk af kommunerne, er modeller, der dybest set overlader ansvaret for sundhedsvæsenet til en regional eller statslig myndighed, mens kommunerne kommer til at spille en væsentlig mindre opgave, end de gør i dag.
Her mister de i forskellig grad ansvaret for hjemmeplejen. Formålet er at skabe en mere sammenhængende oplevelse for den enkelte patient.
- Der er mange gode ting i Sundhedskommissionens rapport, men ikke de tre strukturmodeller. Vi skal have et sundhedsvæsen der, hvor folk arbejder og bor, siger Martin Damm, der mener, at det bliver for centraliseret.
Kommuner er provokeret
Det samlede høringssvar fra borgmestrene er på hele 11 sider.
I høringssvaret kaldes to ud af tre modeller i strukturkommissionens rapport for "en kommunalreform ad bagdøren", og den vil ifølge borgmestrene betyde en lavere demokratisk legitimitet, mere bureaukrati, manglende omstilling mod det nære og at sætte sig mellem to stole.
- Kommunerne er blevet provokeret af udspillet, siger sundhedsøkonom, professor emeritus Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
- Det her er første gang siden kommunalreformen i 1970, at nogen reelt stiller spørgsmålstegn ved deres opgaver. Og sundheds- og ældresektoren er en stor del af deres økonomi. Alt efter, hvor meget man ser på, så kan det være en tredjedel af deres økonomi, som kan blive flyttet ud.
Han mener, at de 98 borgmestre med deres høringssvar sender et utrolig skarpt signal til regeringen, hvor især Venstre og Socialdemokraterne risikerer alvorlig uro i baglandet, hvis de gennemfører planerne.
- Jeg tror, at kommunerne havde håbet, at de kom til at spille en langt større rolle i det nære sundhedsvæsen. I stedet er kommissionen gået en helt anden vej, end de håbede. Og derfor er de nødt til at reagere så skarpt, siger Jes Søgaard.
Vil have ny model
Kommunerne forkaster i høringssvaret i virkeligheden alle tre modeller, som er fremlagt i Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
De ønsker i stedet en fjerde model, hvor der ikke oprettes flere regioner end i dag, men hvor forpligtende, kommunale samarbejder skal sikre borgerne flere tilbud.
En national myndighed skal her drive arbejdet fremad, mens ansvaret for det nære sundhedsvæsen - herunder også aftalerne med de praktiserende læger - helt skal overtages af kommunerne.
Det sidste er en af kongstankerne i det kommunale høringssvar. De vil nemlig have de praktiserende læger ud på alle plejehjem og midlertidige pladser, ligesom speciallægerne på sygehusene i højere grad end i dag skal stå til rådighed for kommunerne og almen praksis. Det skal undgå mange indlæggelser.
Derfor vil kommissionen samle sundhedssektoren:
Årsagen til, at Sundhedsstrukturkommissionen ønsker at samle hele sundhedssektoren, er, at de ønsker at skabe en større sammenhæng i sundhedssektoren for den enkelte patient.
Hvis man nærlæser rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen, så er der i det hele taget ikke megen ros til den måde, som kommunerne løser opgaverne på.
Helt overordnet er koordinationen og sammenhængen mellem sygehuse og kommuner alt for dårlig og mangler koordinerende indsatser. Et forsøg på at organisere sundhedsklynger er endt i bureaukrati og organisatorisk komplekse systemer, hvor man ikke har den fornødne handlekraft til at løse problemerne.
Samtidig er der stor forskel på, hvilke tilbud de forskellige kommuner tilbyder, og især små kommuner har ifølge rapporten udfordringer med at holde et ordentligt niveau - også fordi de er for små og har for få specialister ansat.
"Små kommuners udfordringer med at kunne etablere og opretholde bæredygtige indsatser ses også på områder med behov for vagtdækning døgnet rundt, fx kommunale akutfunktioner. Udfordringerne bunder særligt i, at der ikke er tilstrækkelig volumen til at fastholde et fagligt bæredygtigt tilbud om natten," lyder det blandt andet i rapporten.
Kommunerne gør samtidig for lidt for at forebygge, da de økonomiske gevinster af forebyggelse ender hos regionerne, står der.
Jes Søgaard fra Syddansk Universitet mener dog, at kommunerne taler mod bedre viden i deres kritik af planerne.
- Der vil ganske rigtigt komme en større centralisering i det såkaldte forslag to fra kommissionen, men forslag et vil skabe mindre regioner end i dag, men stadig under ledelse af folkevalgte politikere. Det er svært at sige, at det er mindre demokratisk end i dag, siger professoren.
Minister roser udspil
Høringssvaret fra borgmestrene skal ses som ét af to høringssvar fra Kommunernes Landsforening. Det aktuelle høringssvar skal ses som det politiske svar, mens der kommer et mere teknisk udspil fra organisationens embedsmænd senere.
Det vil derefter komme til at indgå i den politiske proces, der skal lede hen mod den endelige beslutning af fremtidens sundhedsvæsen.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde allerede kort efter fremlæggelsen af udspillet, at hun havde svært ved at se, at kommunerne ville miste deres store arbejde med ældresektoren.
Mandag er hun på ferie, men har sendt følgende svar til TV2 ØSTs spørgsmål.
- Sundhedsstrukturkommissionens rapport er et rigtig godt afsæt for det videre arbejde med en sundhedsreform, og jeg ser frem til at dykke ned i de høringssvar, som KL og andre aktører vil afgive frem mod den 6. august, hvor der er frist for at komme med input. Herefter – på den anden side af sommerferien – vil regeringen fremlægge vores udspil til, hvordan vi kan få et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen, der er tættere på borgere og patienter og med større lighed i sundhed, skriver hun.