To mænd med hver deres portion livserfaring sidder i venteværelset på hjerteafdelingen på Slagelse Sygehus.
Niels Nielsen og Benny Njor har begge et hjerte, der ikke altid slår i den rette rytme.
- Når det sker, hamrer hjertet derudaf. Det føles som om, det er på vej ud af hulen inde i brystet, forklarer Benny Njor.
Det gør også, at man ikke skal gå og være urolig
Han er 74 år, bor i Fensmark og har før døjet med atrieflimmer – også kaldet forkammerflimmer.
Nu er den gal igen, og derfor skal han i dag have et stød i hjertet, som forhåbentlig bringer hjerterytmen i orden.
Fra seks uger til nul
Tidligere var der på Slagelse Sygehus op til seks ugers ventetid på behandlingen med hjertestød. Men et nyt tiltag på afdelingen betyder, at ventetiden i dag er forsvundet.
Benny Njor og Niels Nielsen er derfor begge kommet hurtigt til.
- Det er super. Det er da med at gøre det så effektivt som muligt, så vi ikke får de lange ventelister, siger Niels Nielsen og fortsætter:
- Det gør også, at man ikke skal gå og være urolig.
Forkammerflimmer
Atrieflimmer - også kaldet forkammerflimmer - er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse.
Sygdommen er sjældent farlig, men medfører en del gener som eksempelvis åndenød.
Det skal behandles, fordi det på sigt medføre alvorlige bivirkninger i form af blodpropper til især hjernen eller udvikling af svækkelse af hjertets pumpekraft, også kaldt hjertesvigt.
Cirka 150.000 danskere lider af atrieflimmer. 25 procent af os bliver ramt af det i løbet af vores liv.
Medvirkende årsager til udvikling af atrieflimren/-flagren:
Høj alder
Alle typer hjertesygdomme
Forhøjet blodtryk
Forhøjet stofskifte
Overvægt
Diabetes
Søvnapnø
Mandligt køn
Kilde: Hjerteforeningen
Årsagen til, at ventetiden er barberet væk, er i virkeligheden ret enkel. Hjerteafdelingen på Slagelse Sygehus har skiftet ét bedøvelsespræparat ud med et andet.
Fra én type bedøvelse til en anden
Før bedøvede man med propofol, som må kun gives af anæstesilæger. Nu bedøver man med midazolam og remimazolam.
Det er et stof, som hjertelægerne bruger til andre undersøgelser, og derfor kender personalet på afdelingen det særdeles godt.
Nu kan hjerteafdelingen selv planlægge og udføre hjertestødsbehandlingerne uden at skulle koordinere med anæstesilægerne.
- Før var vi meget afhængige af, at anæstesilægerne kunne komme og være med til behandlingen. Og som alle andre steder i sundhedsvæsenet, så er de meget fortravlede, og det har betydet en del forsinkelser, fortæller Thomas Guterbaum, der er ledende overlæge på Afsnit for Hormon- og Hjertesygdom på Slagelse Sygehus.
- I kraft af, at vi nu selv kan give medicinen, kan vi i dag behandle patienterne fra dag til dag.
Inspiration fra Østjylland
Idéen med at udskifte bedøvelsespræparatet kom fra Thomas Guterbaums lægekollega, Rune Boas.
Han havde hørt om metoden fra Randers Sygehus, som har udført behandlingerne på den måde siden 2016.
Da Rune Boas og Thomas Guterbaum kunne forsikre sygehusledelsen om, at det var sikkert, fik de grønt lys til at begynde at bruge metoden.
Sammen med hjertesygeplejerske Nadia Jniah Acili har de to hjertelæger nu indført det som den rutinemæssige behandling af patienter med atrieflimmer.
Gavner både personale og patienter
Ifølge Nadia Jniah Acili har det lettet afdelingen på flere måder.
- Det er meget tilfredsstillende at kunne give en behandling, som vi for det første selv kan planlægge og udføre, så vi kan sige til patienterne, at de kan komme i morgen nærmest, siger hun.
- Vi kan mærke på patienterne, at det giver dem et bedre forløb, når de er her. Og for os sygeplejersker er der meget mindre koordinering, og det letter vores arbejde.
Nadia Jniah Acili er nu i gang med at oplære flere af sine sygeplejerskekolleger i den nye arbejdsgang, så de også kan assistere ved stødbehandlingerne.
Patientforening bakker op
Hos Hjerteforeningen ser man positivt på den nye arbejdsgang.
- Det er meget spændende, at man kan optimere patientforløbet på den måde, uden det går ud over patientsikkerheden, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen.
Ifølge ham betyder det meget for hjertepatienterne, at de hurtigt kan få deres behandling.
- Det betyder ekstremt meget. I stedet for at vente og være bekymret for, om der er noget galt med ens hjerte, så får man hurtig afklaring og behandling, og det betyder meget som patient, siger Gunnar Gislason.
Ikke for alle patienter
Det er dog ikke alle patienter med atrieflimmer, som kan behandles uden deltagelse fra anæstesilægen.
- Hvis man er lidt for stor eller har epilepsi eller svær lungesygdom, så vil vi ikke gøre det. Så har vi stadig brug for vores gode anæstesilæger til at gøre det for os, fortæller Thomas Guterbaum.
For Benny Njor og Niels Nielsen har metoden haft den ønskede virkning. Kort tid efter deres stødbehandling er de igen ved bevidsthed og kan med det samme mærke en forskel.
- Jeg har det godt, og jeg kan mærke, at hjertet ikke flimrer mere, fortæller Niels Nielsen.
- Man føler sig næsten født på ny, selvom det er en kliché at fyre af. Men det gør man faktisk, siger Benny Njor.