For 41-årige Sissel Skjødt Madsen fra Korsør måtte der otte ægudtagninger og et æg fra en donor til, før hende og manden kunne kalde sig forældre.
Derfor glæder hun sig over, at regionerne nu tilbyder alle ufrivilligt barnløse seks forsøg frem for tre. Dengang, hun forsøgte, fik hun tre.
Jeg kunne godt savne, at de griber én bedre på det psykiske, fordi det er så hårdt at gå igennem
Resten måtte hun selv finansiere, da behandlingen foregik på private klinikker.
- Det er rigtig godt, at barnløse nu får seks forsøg på sygehusene, for det hjælper så meget psykisk, at man ved, at man har flere forsøg. Det giver noget mere håb, siger hun.
I dag mindes hun et forløb, der tærede hårdt på både hende og manden mentalt.
Fem gode råd fra eksperten
Tal med nogen om hvordan du har det. Du behøver ikke tale med mange, men det er vigtigt, du taler med nogen. Det giver ofte positiv respons.
Hold fast i snoren selv. Tag styringen og sig til, om I orker at tage med til den børnefødselsdag – og om I egentlig gerne vil inviteres en anden gang eller helst er fri. Sig hvordan du har det.
Husk, at en behandling er en proces. Det er helt i orden og ganske normalt, at du på ét tidspunkt i forløbet siger nej til noget, som du måske gerne vil prøve senere hen.
Lav noget, I er glade for derhjemme. Om det er at gå i haven, lave mad eller cykle en tur er ikke så vigtigt, så længe I gør det sammen.
Særligt til mænd: Tro ikke, at du beskytter dit parforhold ved at tie. Det giver kun mere stress. Tal med dine venner om det.
Kilde: Lone Schmidt, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
- Man føler lidt, at man gør noget forkert. Jeg kunne godt savne, at de griber én bedre på det psykiske, fordi det er så hårdt at gå igennem, siger Sissel Skjødt Madsen og tilføjer:
- På den sidste klinik var der en terapeut tilknyttet, som vi fik nogle samtaler med. Det gjorde en forskel for mig, men også for min mand, for det er også hårdt for parforholdet.
Professor: Vi er underlige i Danmark
Den oplevelse står hun langt fra alene med, fortæller en af landets førende eksperter i fertilitet og de psykiske følger af at være i behandling for det, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Lone Schmidt.
Det burde være helt obligatorisk at afklare, om der er brug for psykologisk støtte
- Mine kolleger i Frankrig, England og Tyskland kigger underligt på mig, når jeg fortæller, at vi i Danmark overlader alt andet end det rent medicinske til patientforeninger.
- I næsten alle vores nabolande er der ansat psykologer på fertilitetsafdelingerne, som følger forskningen på området og underviser personalet, så er de klædt godt på til den psykosociale omsorg for patienterne. De taler også med de patienter, der har det slemt, siger hun.
Sådan burde det også være herhjemme, mener Lone Schmidt.
- Det er underligt, at vi er så dygtige til det medicinske, men at vi ikke tager hånd om det psykiske aspekt, der altså også fylder meget som patient og ikke mindst fylder meget som fertilitetspatient, siger hun.
Tina Lykke Selch, der er talsperson for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, har gennem 13 år arbejdet som fertilitetsterapeut og taler med mange par, der oplever de hårde psykiske følger af at være i behandling for deres barnløshed.
- De føler, at de taber identitet, når de ikke kan leve op til forventningen om, at man får børn.
- Samtidig er selve behandlingen opslidende mentalt, fordi man det ene øjeblik får at vide, at det sidste forsøg ikke lykkedes, mens man allerede glæder sig til det næste. Det går så meget op og ned, at det kan føre til en kronisk stressreaktion, siger Tina Lykke Selch.
Magtesløse mænd
Mens nogle kvinder reagerer ved at tale om følelserne, er mange mænd kede af situationen og føler sig magtesløse, fordi de dybest set ikke kan stille ret meget op.
Det giver ifølge Tina Lykke Selch kvinderne skyldfølelse og kan føre til, at de helt mister håbet.
Derfor er hun helt enig med Lone Schmidt i, at der er brug for, at sundhedsvæsenet også skal interessere sig for patienternes psykiske velbefindende.
- Det burde være helt obligatorisk at afklare, om der er brug for psykologisk støtte. Det kunne man gøre mellem tredje og fjerde forsøg – eller endnu tidligere, siger hun.
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale den 1. januar lancerede, at par fremover skal have ret til at få barn nummer to, har Tina Lykke Selch oplevet, at lidt af tabuiseringen er forsvundet.
- Det er blevet bedre, og det bliver endnu bedre, hver gang vi taler åbent om det. Nu mangler vi bare lige det psykiske element, siger hun.
Har kostet over 200.000 kroner
Tilbage i Korsør er Sissel Skjødt Madsens datter i dag to et halvt år.
Personligt ville hun gennemgå hele behandlingen igen, hvis det var det, der skulle til for at få et barn.
- Det kostede os lidt over 200.000 kroner. Det har vi haft råd til, men jeg tænker tit på dem, der ikke har råd. Det må være en kæmpe lettelse for dem, at man nu får mere hjælp i det offentlige, siger hun, der aldrig har været i tvivl:
- Det har været det hele værd. Min datter er det hele værd, siger hun med smittende smil i stemmen.