Skolelukninger, sammenlægninger og større klasser.
Der går næsten ikke en dag, uden at en af regionens kommuner varsler nye skolelukninger. For krisen kradser og der skal spares. Men når en skole lukkes, eller når der tales om at lukke lokale folkeskoler, så er det også med til at sende endnu flere børn over i privatskolerne, der oplever massiv interesse og lange ventelister til at få en af de eftertragtede privatskolepladser.
Jeg er super stolt af alle, og vi har fået et godt ry og har lange ventelister
Næsten hvert femte barn i landet går på fri- eller privatskole. Men i vores region ligger ni ud af 12 kommuner langt over landsgennemsnittet, når det drejer sig om andelen af børn, der går i privatskole. På Lolland er det næsten hver tredje barn, der nu går på fri- eller privatskole.
Det viser en rundspørge, som TV2 ØST har foretaget.
Privatskole tiltrækker nye borgere
Præstø Privatskole blev etableret, da Vordingborg Kommune ville slå de to skoler i byen sammen til en. Det fik en lang række forældre til at oprette en privatskole i den gamle skolebygning. Og nu er skolen ikke kun den bedste i kommunen - men en af landets bedste skoler målt på trivsel og karakterer.
Ifølge skolebestyrelsesformand og mor til to børn, der har gået på skolen, Karina Sejersbøl Christensen, skyldes successen, at der har været en klar linje og et stærkt miljø omkring skolen.
- Vi har en bestyrelse, som er en blanding af forældre, lærere og folk fra erhvervslivet. Udover at alle er meget aktive omkring skolen, så giver det også en masse muligheder og forskellige input til at drive skolen. Vi syntes dengang - og det gør vi også i dag - at Præstø fortjener to skoler, hvor den store kommunale skole kan give nogle tilbud, som vi ikke kan. Omvendt er vi en lille skole, som har en række andre fordele med mindre klasser, hvor alle kender hinanden. Og i dag har vi en skole, som tiltrækker tilflyttere til byen, siger formanden.
Også skolederen på privatskolen er stolt over successen.
- Det er først og fremmest et super lærerteam, en god bestyrelse og en masse opbakning fra oplandet, der giver de her resultater. Jeg er super stolt af alle, og vi har fået et godt ry og har lange ventelister, siger Henrik Kjøller.
Ifølge skolelederen var det en hård start, da de lavede skolen.
- Der var mange, som var imod os, og ikke ønskede os - men nu har vi et rigtig fint forhold til lokalmiljøet og ikke mindst folkeskolen, som vi samarbejder - og udveksler erfaringer med, siger Henrik Kjøller.
Flere penge og flere krav
Men hvorfor er privatskolerne blevet så populære? Ifølge professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Ning de Coninck-Smith, er privat- og friskoler ikke et nyt fænomen.
- Privatskoler er jo ikke noget nyt fænomen.
- I Danmark har vi ikke skolepligt - men undervisningspligt. Derfor er det ikke et krav, at børn går i skole. Undervisningen kan såmænd også foregå derhjemme. Historisk stammer friskolerne helt fra Grundtvigs tid, hvor man erstattede skolepligten med undervisningspligten, som gjorde det muligt at gøre skoler fri for den statslige kontrol, der var tidligere. Men efterhånden som tiderne har ændret sig, har forældrene fået flere penge mellem hænderne samtidig med, at børnene er kommet meget mere i fokus, siger professoren.
Stort tilskud til privatskoler
Ifølge professoren er der flere grunde til, at forældre i dag fravælger folkeskolen.
- For det første har inklusionskravet i folkeskolen skræmt en del forældre væk. Dernæst har man udhulet læreruddannelserne, og ydermere har de danske forældre - også selv om energikrisen og inflationen rammer hårdt - fået flere penge mellem hænderne. Forældre i dag har en drøm om, at børnene kan cykle hen til en mindre, velfungerende og hyggelig skole. Men realiteten er, at kommunerne ikke kan holde lokale skoler med fem elever pr. klasse kørende. Når forældrene så opdager det, så flytter de barnet - eller etablerer sin egen friskole i lokalsamfundet, siger professoren og uddyber:
- Det er forholdsvist let at etablere sin egen friskole. Og med et tilskud på 75 procent pr. barn, så forældrene selv betaler de sidste 25 procent - så er egenbetalingen jo ikke særlig høj. Hvis man virkelig skal sætte en stopper for flugten, så kan man politisk sætte tilskuddet ned, så forældrene skal betale mere. Men det tror jeg ikke, kommer til at ske, siger Ning de Coninck-Smith.
Lukninger kan skræmme flere væk
I Vordingborg Kommune er man i gang med en ny skolestruktur, der indebærer, at man må lukke nogle skoler. I kommunen går lidt mere end hver fjerde barn i fri- eller privatskole. Og ifølge formand for Børn- og Familieudvalget, Else-Marie Langballe Sørensen (SF), så håber hun ikke, at de kommende skolelukninger, som politikerne har i støbeskeen, vil sende flere over i privatskolerne.
- Jeg får helt ondt i maven over at tænke på det. Man kan aldrig vide det - men jeg håber det ikke. Tallet må ikke blive højere end nu, siger udvalgsformanden.
Hun ved godt, at snakken om lukninger kan få folk til at søge over mod de private skoler, men der er nu også en række andre grunde, til at de gør det.
- Der har været meget debat om inklusionskravene i folkeskolen. Hvor en fri- eller privatskole selv kan vælge deres elever, er folkeskolen jo underlagt en række krav, som de ikke er. Folkeskolen er jo også et redningsnet under de privatskoler, som må lukke. Der står folkeskolen klar til at tage imod børnene derfra, siger Else-Marie Langballe Sørensen.
Hun har generelt ikke noget imod fri- og privatskoler.
- Umiddelbart er det fint, at der er valgmuligheder. En privatskole kan jo lave nogle linjer og fag, som de kommunale ikke kan. Og det passer bedre til nogle børn end andre. Jeg håber bare ikke, at et forældrepar fravælger en folkeskole af ideologiske grunde. En større folkeskole har jo også en række tilbud, som en lille lokal friskole ikke har. Der er som regel flere lærere, flere valgfag, et større foreningsliv og flere fritidstilbud omkring en større skole, siger udvalgsformanden.