Hospitaler har brug for flere lægesekretærer efter indførelsen af Sundhedsplatformen

Lange ventetider og et færre gennemførte behandlinger efter indførslen af Sundhedsplatform. Det er situationen hos hovedstadens hospitaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sundhedsplatformen har været massivt diskuteret i Region Sjælland, og da den nye it-platform skulle indføres i weekenden, nægtede regionen lørdag at lade flere medier tale med læger og sygeplejersker.

Nu har platformen kørt nogle dage, og hos Region Sjælland oplyser koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, at Sundhedsplatform kører efter planen.

Men hos Region Hovedstaden, der indførte Sundhedsplatformen tilbage i 2016, oplever man nu problemer med it-platformen.

Region Hovedstadens hospitaler har for lange ventetider og har præsteret et fald i antallet af gennemførte behandlinger på syv procent fra 2015 til 2017. 

Slagelse Sygehus hovedindgang
Læs også
Region Sjælland giver læger mundkurv på om nyt IT-system
Slagelse Sygehus hovedindgang
Læs også
Region Sjælland giver læger mundkurv på om nyt IT-system

Den situation falder sammen med indførelsen af Sundhedsplatformen - og afskedigelsen af cirka 400 lægesekretærer siden 2015. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men netop lægesekretærerne skal nu hjælpe hospitalerne op i omdrejninger igen.

Regionens budgetforligskreds afsætter 22 millioner kroner, der skal gå til at få lægesekretærerne tilbage til noget af det registreringsarbejde, som tager tid fra lægerne - og dermed fra patienterne.

Svarer til 55-60 stillinger

Hos HK Kommunal Hovedstaden glæder man sig over meldingen, som man anslår svarer til 55-60 stillinger.

- Men den skal ses i lyset af, at der er skåret 400 lægesekretærstillinger siden 2015, siger Winnie Axelsen, formand for HK Kommunal Hovedstaden, til Frederiksborg Amts Avis. 

Annette Møller
Læs også
Tillidsrepræsentant: Overgangen til nyt it-system er gået fint
Annette Møller
Læs også
Tillidsrepræsentant: Overgangen til nyt it-system er gået fint

Derudover afsættes 20 millioner kroner til udvalgte garantiafdelinger på hospitalerne, der får ansvaret for at få antallet af behandlinger på en række områder sat op, så regionen kan overholde udrednings- og behandlingsgarantien på 30 dage, hvilket ikke sker i tilstrækkeligt omfang i dag.


Nyhedsoverblik