Region Sjælland giver læger mundkurv på om nyt IT-system

Mediefolk er blevet nægtet adgang til sygehusafdelinger i Region Sjælland lørdag, den første dag med det nye IT-system, Sundhedsplatformen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En række medier- herunder TV ØST - havde lørdag morgen og formiddag aftaler med afdelinger på sygehusene i Region Sjælland.

Formålet var at give et indblik i, hvordan implementeringen af det nye IT-system, Sundhedsplatformen er gået i nat - set med medarbejdere og patienters øjne.

Men offentligheden får ikke adgang til sygehusafdelinger og dermed til at tale med læger og sygeplejersker. Det har Region Sjælland besluttet på et møde klokken 08.00 lørdag morgen.

En lang række allerede indgåede aftaler med en række medier er således blevet aflyst med meget kort varsel.

Region Sjælland
Læs også
Region Sjælland: Derfor lukker vi offentligheden ude
Region Sjælland
Læs også
Region Sjælland: Derfor lukker vi offentligheden ude

Beslutningen er taget af "Beredskabet omkring Sundhedsplatformen", bekræfter regionens pressechef Claus Clausen.

Så hvordan overgangen fra det gamle it-system, Opus til det nye, Sundhedsplatformen, er gået i nat, kan man kun få chefernes version af. Medarbejderne har fået mundkurv på.

Lørdag formiddag bliver vi på TV ØST gjort opmærksom på, at DRs aftale på Holbæk Sygehus ikke er blevet aflyst. Her taler journalisten bl.a. med en akutsygeplejerske.

 


Nyhedsoverblik