Medlemmerne af Korsør Natur- og Kogræsserforening bliver nu bedt om at aflevere blod-, afførings- og urinprøver, der skal bruges til at oprette en ny biobank.
Formålet er at gøre forskerne klogere på, hvordan det sundhedsskadelige stof PFOS påvirker helbredet.
Medlemmerne af kogræsserforeningen har i adskillige år spist kalvekød, der har vist sig at være forgiftet med PFOS. Det har ført til, at 118 personer fra foreningen har et forhøjet niveau af PFOS i kroppen, hvilket kan være skadeligt.
- Vi blev relativt hurtigt klar over, at vi har brug for mere viden, og i meget af den viden vi skal have, bliver vi nødt til at have et biologisk materiale. En måde at sikre det på er ved at lave en biobank til fremtidig forskning, siger Morten Lindhardt, der er forskningsansvarlig overlæge på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus.
Forskel på PFOS-niveauer vækker undren
Et af de spørgsmål, som forskerne gerne vil have svar på, er, hvorfor der i enkelte familier kan være store forskelle på, hvor meget PFOS man har i kroppen, selv om man har indtaget nogenlunde samme mængder af det forgiftede kød.
- Vi vil gerne starte med at bruge biobanken til at lave et forsøg, hvor man kigger på mikroorganismer i tarmen, og hvordan bakteriesammensætningen er i tarmen, siger Morten Lindhardt og fortsætter:
- Hvis nu det er sådan, at en bestemt type eller undertype af bakterier i tarmen har en sammenhæng mellem niveauet af PFOS, så kunne det jo være, at den her type af bakterier gør, at tarmen er mere irriteret end hos andre, og den irritation i tarmen gør, at man måske optager mere PFOS.
Alle kan deltage
Alle fra kogræsserforeningen kan deltage, herunder også gravide og børn, og det er forskernes håb, at så mange som muligt vælger at deltage.
- Vi skal helst over 100 deltagere, for der skal være noget forskellighed i sådan en biobank, før vi kan bruge det til at vise en sammenhæng, siger overlægen.
PFOS kan påvirke leveren og immunsystemet og anses som et stof, der kan være kræftfremkaldende. Men det er ikke alle, der bliver syge, selvom de har et forhøjet niveau i kroppen.
Forskerne håber, at biobanken kan bruges til andre forsøg, der kan gøre dem klogere på, hvilke sygdomme man kan få som følge af PFOS, og hvem de rammer.
- Hvis vi kan bidrage til den samlede viden omkring, dels hvad er årsagen til sygdommene, hvad er det for nogle sygdomme, det kan give, og hvordan kan vi komme af med stoffet igen fra kroppen, så er vi jo nået rigtigt langt, fastslår Morten Lindhardt.
Forsøg med kolesterolmedicin
Lægerne på Holbæk Sygehus er også i gang med at stable et andet forsøg på benene. Her skal de undersøge, om et kolesterolsænkende middel, som kaldes Colestyramin eller Cholestagel, kan reducere mængden af PFOS i kroppen.
Forsøget er blevet blåstemplet af den Videnskabsetisk Komité i Region Sjælland, men mangler fortsat den endelige tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen samt fra en såkaldt GCP-gruppe, som skal sikre, at forsøget er i overensstemmelse med god klinisk praksis.
Hvis alt går efter planen, vil det forsøg kunne begynde i starten af oktober.