Nyhedsoverblik

Kosttilskud fra Matas tilbagekaldes

Der er påvist et for højt indhold af vitamin B6 i tre kosttilskud fra producenten Nordic Premium Group.

Tre kosttilskud af mærket Terranova tilbagekaldes, da der er påvist for højt indhold af vitamin B6 i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om kosttilskuddene Living Multinutrient, Living Multivitamin WOMAN og Living Multivitamin SPORT.

Produkterne er blandt andet solgt igennem Matas, Apopro Online Apotek og Med 24 samt i fysiske helsebutikker over hele landet.

Indhold af vitamin B6 over 12 mg per anbefalet daglig dosis vurderes som sundhedsskadelige, skriver Fødevarestyrelsen.

Forbrugere kan kontakte butikken, hvor det er købt for at få yderligere rådgivning om daglig dosis, lyder det i pressemeddelelsen.