Lokale bønner for fridag på store bededag afvist

Seks kommuner og regionen har taget stilling til forslag om fridag i stedet for den sløjfede store bededag. Det blev et stort nej og et lille måske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 28. februar var det slut med store bededag som officiel dansk helligdag fra og med næste år - trods massive protester og demonstrationer.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen med Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale stemte for. I alt 95 stemmer. 

68 stemte imod. Det var SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Men Dansk Folkeparti bebudede, at kampen ikke var slut. Partiet lancerede en kampagne. Partiet ville kommunalt gøre, hvad de kunne, for at bremse regeringens forslag. 

- Kommunalt kan vore byråd nemlig bestemme at holde fast i store bededag – som fridag for de kommunalt ansatte, skrev formand Morten Messerschmidt i sit nyhedsbrev kort før afstemningen i Folketinget.

Den tidligere DF'er Martin Henriksen, der i dag er løsgænger i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, havde allerede indledt sin egen kampagne. Midt i februar havde han et forslag om at bevare store bededag som helligdag i kommunen. Men det gik ikke. Et lille flertal sagde nej til at overhovedet at behandle sagen.

- Det tilkommer ikke os at træffe beslutning om helligdage. Det er ikke et kommunalt anliggende, sagde borgmester Henning Urban Dam (S).

Fridag i stedet for helligdag

Martin Henriksen gav dog ikke op. Ved kommunalbestyrelsesmødet den 23. marts var han på pletten igen. Denne gang stod også Nyt Stevns og Enhedslisten bag et forslag om at bevare store bededag. 

Belært af afvisningen første gang, lød forslaget nu på, at store bededag skulle bevares som en ”fridag” og altså ikke en helligdag for børn og kommunale medarbejdere. 

Læs også
Martin Henriksens forslag skudt i sænk uden debat: - Det er udemokratisk
Læs også
Martin Henriksens forslag skudt i sænk uden debat: - Det er udemokratisk

Heller ikke anden gang lykkedes det dog Martin Henriksen (Løsgænger) at få sagen behandlet. Et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet besluttede at tage sagen af dagsordenen.

- Det er en meget kedelig udvikling, at vi lader Kommunernes Landsforening bestemme, hvad vi kan diskutere lokalt, sagde Martin Henriksen ved kommunalbestyrelsesmødet.

Han henviste til et notat som Kommunernes Landsforening har sendt ud til kommunerne, hvor organisationen groft sagt slår fast, at store bededag ikke er kommunernes bord.

Kun fire stemte for

Også i Næstved blev sagen pillet af dagsordenen inden den egentlige behandling – dog efter en længere debat.

- Vi kan jo ikke lokalt beslutte, om vi skal have store bededag som helligdag. Men vi kan prøve at undersøge, om vi i stedet kan få en kommunal fridag. Derfor er mit forslag, at vi beder forvaltningen om at komme med forslag til, hvilke muligheder, vi har, forklarede Nickolai Hamann (DF) den 28. marts.

Men det rokkede ikke ved flertallet anført af Socialdemokratiet – i alt 21 - afviste at behandle sagen. Ni stemte for – fire konservative, Githa Nelander (NB), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Danmarksdemokraterne) Susanne Tariq (EL ) og naturligvis forslagsstilleren Nikolai Hamann (DF).

Lokalliste fik lov at tage sagen op

Måske var det den totale afvisning af overhovedet at behandle bededagssagen i Næstved og Stevns, der fik det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Chris Veber, der nu repræsenterer lokallisten Dit Guldborgsund, til at indlede med et verbalt klap på skulderen til borgmester Simon Hansen (S) ved byrådsmødet i Guldborgsund den 23. marts. 

Han præsenterede sit ønske om, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til, hvordan kommunen kunne bevare store bededag som en fridag for kommunalt ansatte og skoleelever.

- Jeg vil gerne starte med at rose borgmesteren, fordi Guldborgsund er en af de kommuner, hvor vi får lov til at behandle en sag, der handler om store bededag. Der er ikke nogen, der har prøvet at pille sagen af her, sagde Chris Veber (Dit Guldborgsund).

Tidligere medlem af Dansk Folkeparti Chris Veber (Dit Guldborgsund) kæmpede også forgæves for at bevare store bededag i Guldborgsund. Arkivfoto.
Tidligere medlem af Dansk Folkeparti Chris Veber (Dit Guldborgsund) kæmpede også forgæves for at bevare store bededag i Guldborgsund. Arkivfoto. Foto: Foto: Guldborgsund Kommune

Det var også den eneste medgang, han fik den aften. Resten af byrådet - 28 - stemte imod hans forslag. Også Dansk Folkepartis gruppe med 1. viceborgmester René Christensen i spidsen sagde nej tak. Han var ellers indtil for kort tid siden næstformand i partiet, der netop står bag den lokale store bededags-kampagne.

- Vi ser regeringens beslutning som et angreb på den danske model. Det her er forhold, der bør aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Regeringen har tillige forgrebet sig på en helligdag. Men der mangler finansiering i forslaget. Hvad koster det, hvis vi skal give omkring 5.000 årsværk fri en dag? 

- Man skal også huske, at hvis vi giver skolebørnene fri for skole, så skal mange forældre stadig på arbejde. De har jo ikke fri, så man vil få en meget mærkelig dag i kommunen, hvor det offentlige har lukket men resten af samfundet fungerer. Vi kan ikke støtte sagen, forklarede René Christensen (DF).

Stemte imod gruppen

Det lykkedes også Eli Jacobi Nielsen (DF) at få Faxe Byråd til at debattere store bededag på mødet den 23. marts. Han foreslog, at forvaltningen skulle ”udarbejde en sag til belysning af mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af en fastholdelse af store bededag som en fridag for kommunens ansatte”.

Forslaget blev nedstemt med 16 stemmer mod otte. En enkelt socialdemokrat, Jeannie Thorving Hansen, brød partidisciplinen sammen med mindretallet bestående af Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og de tre løsgængere, Lars Folmann, samt Christina Birkemose og Randi Johansen, der begge har en fortid i Socialdemokratiet.

Dansk Folkepartis kampagne ramte også Region Sjælland ved regionrådsmødet den 28. marts, hvor Jan Herskov forsøgte sig med et forslag om at sætte forvaltningen til at udarbejde et forslag til at give de mange ansatte fri store bededag.

Det blev ved forsøget. Kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF stemte for. Resten af regionsrådet afviste forslaget.

Måske ja til bededag

Byrådet i Slagelse valgte en måske-løsning, da Henrik Brodersen (DF) den 27. marts kom med sit forslag om, at kommunens ansatte skal kunne holde fri den fjerde fredag efter påske.

Den sag besluttede et enigt byråd at sende retur til Økonomiudvalget. Så var den debat om store bededag parkeret. Henrik Brodersen havde da heller ikke de store forhåbninger om, at det ville føre til noget.

- At den kommer i Økonomiudvalget sker der jo nok ikke det vilde ved. Så får vi snakket lidt om det, og det bliver nok handlet af, hvor den sag skal lande. Men alene det, at vi har taget debatten, vil jeg gerne takke for, og så vil jeg lade være med at tage sorgerne på forskud, lød de afsluttende bemærkninger fra Henrik Brodersen (DF).

Læs også
12 kommuner skal tage stilling til et alternativ til store bededag
Læs også
12 kommuner skal tage stilling til et alternativ til store bededag

Den store store bededagstur slutter i kommunalbestyrelsen i Vordingborg onsdag aften, hvor Søren Hansen fra Dansk Folkeparti stod for et store bededags-forslag.

Men den sag fik borgmester Mikael Smed (S) lynhurtigt ekspederet ud af dagsordenen.

- Vi har fået et brev fra Kommunernes Landsforening, hvor et fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke kan behandle en sag, hvor en anden myndighed har kompetencen. Så jeg vil anbefale, at vi ikke behandler sagen, sagde Mikael Smed (S).

Det var stort set hele kommunalbestyrelsen enig med ham i, så debatten om fri på store bededag i Vordingborg Kommune kom aldrig i gang. 


Nyhedsoverblik