Mangel på ambulance-ansatte vækker bekymring

Både Falck og Ambulance Sjælland, der tilsammen skal garantere borgernes tryghed fra den 1. februar næste år, forudser mangel på ansatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udfordringen er der allerede i dag. 

Der mangler ansatte på regionens ambulancer, som bliver kørt af Falck.

- Der er de reddere, der er, og vi mangler ansatte i dag. På en god dag 45, alt efter hvordan man tæller, og de kommer også til at mangle i fremtiden, siger Martin Betzer, der er ambulancedirektør for Falck i Region Sjælland.

quote Vi ved reelt ikke, om vi har nogen ansatte efter den 31. december

Martin Betzer, ambulancedirektør, Falck i Region Sjælland

Men det tal kan potentielt blive meget større.

For den 1. februar næste år træder et nyt ambulanceberedskab i kraft her i regionen.

Her hjemtager Region Sjælland cirka halvdelen af ambulanceberedskabet, imens Falck fortsat skal køre ambulancerne i hele det vestsjællandske område.

Det nyetablerede ambulanceselskab, Ambulance Sjælland, der skal stå for driften i resten af regionen har i den forbindelse slået et stort antal stillinger op.

- Vi ved reelt ikke, om vi har nogen ansatte efter den 31. december, hvor de skal sige op over for os, hvis de ønsker at skifte til Ambulance Sjælland, siger Martin Betzer og tilføjer:

- Men vi har indikationer på, at hverken vi eller Ambulance Sjælland kommer til at stå med alt mandskab. For de fleste vil gerne have arbejde i det område, hvor de bor og arbejder i dag.

Martin Betzer, ambulancedirektør i Falck, Region Sjælland, håber at den store indsats med at uddanne nye reddere snart vil kunne mærkes.
Martin Betzer, ambulancedirektør i Falck, Region Sjælland, håber at den store indsats med at uddanne nye reddere snart vil kunne mærkes. Foto: Falck

Selvom Falck fremover skal dække et mindre område i Region Sjælland, bliver der brug for forholdsvist flere ansatte. 

Det gør der, fordi der med den politiske aftale om et nyt ambulanceberedskab i Region Sjælland skal køre flere ambulancer, 65 mod i dag omkring 50.

Og den situation kan ifølge fællestillidsmand for redderne i Falck, Jørgen Knudsen, skabe yderligere travlhed.

Læs også
To stykker papir på blåt metalskab afslørede stor utilfredshed hos reddere
Læs også
To stykker papir på blåt metalskab afslørede stor utilfredshed hos reddere

- Vi overgår fra en såkaldt responstidsmodel til beredskabsmodel, og det kræver flere folk. Og det gør man i en branche, hvor der ikke er folk i overskud, så der kommer til at mangle folk på begge sider, siger han og tilføjer:

- Det gælder også i Falck.

Fællestillidsmand for redderne i Falck, Jørgen Knudsen, frygter, at folk virkelig kommer til at knokle for at få tingene til at hænge sammen, når det nye ambulanceberedskab træder i kraft.
Fællestillidsmand for redderne i Falck, Jørgen Knudsen, frygter, at folk virkelig kommer til at knokle for at få tingene til at hænge sammen, når det nye ambulanceberedskab træder i kraft. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Han peger på, at grunden til, der ikke holder tomme ambulancer i garagerne i dag, skyldes, at mange reddere er villige til at tage ekstravagter.

- Jeg reagerer ud fra de ting, jeg hører fra mine kollegaer, og som det ser ud, bliver det en ambulancetjeneste for både Region Sjælland og Falck, hvor folk virkelig kommer til at knokle for at få tingene til at hænge sammen, siger han og tilføjer:

Læs også
Ambulanceselskab mangler mindst 70 reddere
Læs også
Ambulanceselskab mangler mindst 70 reddere

- Det er jo skyggen i det her, folk er ikke bange for at tage ekstravagter, men på et tidspunkt er den energi og overskud brugt op. Vi har i lang tid kørt med underbemanding.

Flere elever skal imødegå personalemangel

Martin Betzer fra Falck er ikke uenig i bekymringen omkring konsekvenserne ved personalemangel, men påpeger også, at der nu er lys for enden af tunnelen:

- Vi har været nervøse for, at der vil mangle ambulancefolk på Sjælland, men vi gør, hvad vi kan for at uddanne folk. Ved udgangen af 2024 vil 40 procent af Falck-ansatte i Region Sjælland være elever. 

- Der har aldrig været så mange, fordi vi gør, hvad vi kan for at imødegå personalemangel, siger han.

20220704-012438-L-7748x5165ma
Læs også
Ambulancer rykker langsommere ud - og det er der to årsager til
20220704-012438-L-7748x5165ma
Læs også
Ambulancer rykker langsommere ud - og det er der to årsager til

I alt optog Falck 110 elever sidste år.

Ambulance Sjælland har gjort lignende tiltag, da udfordringen med personalemangel her ser ud til at blive mindst lige så stor.

- Det er min tese, at det Ambulance Sjælland, der kommer til at mangle flest, siger præhospital direktør i Region Sjælland Benny Jørgensen.

Han er dog fortrøstningsfuld.

Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland, ser et stort potentiale i at uddannelsen af nye reddere vil imødegå personalemanglen inden for et par år.
Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland, ser et stort potentiale i at uddannelsen af nye reddere vil imødegå personalemanglen inden for et par år. Foto: TV2 ØST

- Alene vores optag af elever gør at vi januar næste år får 20 elever frigivet til at køre ambulance.

Ifølge Benny Jørgensen er uddannelse af nye reddere vigtig, fordi manglen på netop denne faggruppe er udbredt.

- Vi bruger også redderne på en anden måde end før. De bemander akutbil, lægevagt ligesom de også er eftertragtede i andre virksomheder, forklarer han.

Fra et til to ambulanceselskaber i Region Sjælland

  • I dag er det Falck, der alene kører ambulancer for Region Sjælland.

  • 1. februar 2024 skal opgaven deles mellem Falck og regionens nye ambulanceselskab Ambulance Sjælland.

  • De to selskaber skal samarbejde om at drive det nye beredskab, oprindeligt med i alt 65 beredskaber fordelt jævnt ud over regionen.

  • Det tal er foreløbigt justeret ned til omkring 50 på grund af personalemangel, oplyser Region Sjælland.

  • Falck og Ambulance Sjælland har i alt bestilt henholdsvis 42 og 39 nye ambulancer til det nye beredskab.

  • Derudover har de to virksomheder bestilt henholdsvis 12 og 14 køretøjer til liggende sygetransport samt to hver til særlige ambulanceopgaver, hvor der eksempelvis er brug for en kuvøse.

Benny Jørgensen vil i dag ikke oplyse, hvor mange det nye ambulanceselskab ser ind i at mangle 1. februar næste år.

Han har dog tidligere oplyst, at der på trods af bedre lønaftaler for redderne i Ambulance Sjælland formentlig vil mangle 70 ud af knap 400 medarbejdere 1. februar næste år, hvor det nye beredskab skal være klar til at rykke ud.





Nyhedsoverblik