Markante ændringer på sygehus på vej

På et regionsrådsmøde tirsdag eftermiddag blev det besluttet, at skiltningen på regionens sygehuse skal gøres mere patientvenlig og letforståelig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hensynet til patienterne vejer tungest, og det skal skiltningen på regionens sygehuse afspejle, mener et enigt sygehusudvalg i Region Sjælland.

Helt konkret vil det betyde, at der i stedet for Nefrologi skal stå Nyresygdomme, Geriatri bliver til Ældresygdomme og Audiologi ændres til Høresygdomme.

quote Det betyder, at patienter ikke skal bruge energi på at oversætte eksempelvis kardiologi til hjertesygdomme

Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden

På nuværende tidspunkt er navngivningen af sygehusenes afdelinger på skilte og i breve bestemt ud fra systemets logik og ikke patientens.

Derfor kan navnene for mange være svære at forstå og huske.

Helt konkret vil det betyde, at der i stedet for Nefrologi skal stå Nyresygdomme, Geriatri bliver til Ældresygdomme og Audiologi ændres til Høresygdomme.
Helt konkret vil det betyde, at der i stedet for Nefrologi skal stå Nyresygdomme, Geriatri bliver til Ældresygdomme og Audiologi ændres til Høresygdomme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Der er så mange, der ikke forstår det. Og det, man ikke forstår, kan man jo også blive mere bekymret og bange for, siger regionsrådsmedlem Maja Roesen fra Socialistisk Folkeparti.

Forslaget var tirsdag eftermiddag til afstemning på et regionsrådsmøde i Region Sjælland - hvor det blev stemt igennem.

Inspiration fra andre regioner

Af dagsordenen til mødet fremgik det, at patientvenlige afdelingsnavne skal "være i øjenhøjde" med borgeren og pårørende, og "understøtte tryghed og lighed".

Ændringerne skal tage udgangspunkt i Region Hovedstadens model, som blandt andet anvender begrebet 'klinik' frem for 'ambulatorie'.

- Det er vigtigt, at man gør det ensartet, så det ikke er forskelligt fra hospital til hospital, siger Maja Roesen.

- Der er så mange, der ikke forstår det. Og det, man ikke forstår, kan man jo også blive mere bekymret og bange for, siger regionsrådsmedlem Maja Roesen fra Socialistisk Folkeparti.
- Der er så mange, der ikke forstår det. Og det, man ikke forstår, kan man jo også blive mere bekymret og bange for, siger regionsrådsmedlem Maja Roesen fra Socialistisk Folkeparti. Foto: Region Sjælland

I Region Hovedstaden begyndte man implementeringen af patientvenlig navngivning allerede i 2017, og ifølge Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, er tiltaget fra start blevet taget godt imod af patienterne.

- Vores erfaringer i Region Hovedstaden er, at patienter har brug for, at de ord, der bruges, når de kommunikerer med sundhedsvæsnet, er så enkle og nemme at forstå som mulige, siger han og tilføjer:

- Det betyder, at patienter ikke skal bruge energi på at oversætte eksempelvis kardiologi til hjertesygdomme.

Principper for patientvenlig navngivning

Ifølge udvalget skal de patientvenlige navne for afdelinger og specialer være forståeligt for den brede gruppe af patienter og borgere samt være lette at udtale og huske.

Det betyder, at navnet skal:

  • Være kort og enkelt - og så vidt muligt på dansk

  • Være tidssvarende, dækkende for enheden og forståelige for både borgere og fagfolk

  • Ikke indeholde forkortelser og bogstaver, der kun har et internt formål

  • Bruges entydigt på hjemmesider, indkaldelsesbreve, skilte og øvrig patientinformation

  • Følge dansk retskrivning og godkendes af Sundhedsstrategisk Planlægning

For at ligge sig op ad Region Hovedstadens model vil man anvende begreberne afdeling, klinik og sengeafsnit, se eksempel:

  • Afdeling for Hjertesygdomme

  • Hjertesygdomme, klinik

  • Hjertesygdomme, sengeafsnit

Kilde: Region Sjælland

Lars Gaardhøj oplyser desuden, at medarbejderne i forbindelse med løbende evalueringer har fortalt, at færre patienter spørger om vej.

Til implementeringen i Region Hovedstaden blev der samlet bevilliget 20 millioner kroner, som i perioden fra 2017 til 2023 skulle bruges til "en total indendørs fordanskning og nyskiltning af regionens hospitaler".

Læs også
Heino Knudsen jubler - nu er hjælpen på vej til trængt sundhedsvæsen
Læs også
Heino Knudsen jubler - nu er hjælpen på vej til trængt sundhedsvæsen

Det fremgår af Region Hovedstadens hjemmeside.

Forventes vedtaget

Hvad en implementering af patientvenlige skilte på samtlige af Region Sjællands sygehuse kommer til at koste, vides endnu ikke.

Læs også
Kommune undersøgte grund efter TV 2-dokumentar - nu er de første prøver klar
Læs også
Kommune undersøgte grund efter TV 2-dokumentar - nu er de første prøver klar

TV2 ØST har været i kontakt med regionsrådsmedlemmerne Jorun Bech (S), Jeppe Fransson (R) og Jan Herskov (DF). De støttede alle tre forslaget.

Ifølge Jeppe Fransson (R) er det en god måde at gøre sundhedsvæsnet mere tilgængelig for borgerne.

- Vi er der for borgerne, og hvis de ikke forstår det (den nuværende skiltning, red.), så er det jo lige meget, siger han.


Nyhedsoverblik