Jeg blev syg, da jeg blev rask.
Sådan ser virkeligheden ud for mange tidligere kræftpatienter, når de bliver erklæret kræftfrie.
Når kræftbehandlingen er afsluttet, får mange nemlig psykiske eller fysiske mén, som de ofte ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om.
Og listen af senfølger er lang, fortæller Lena Saltbæk, der er overlæge på Klinik for Senfølger efter Kræft på Roskilde Sygehus.
På klinikken behandler de patienter, der kan være ramt af svær træthed, kognitive udfordringer – hukommelses- og koncentrationsproblemer - kroniske smerter, søvnproblemer, føleforstyrrelser, seksuelle senfølger eller påvirkede arbejdsmarkedsevner.
- Ofte har de mange senfølger samtidig, som påvirker hinanden indbyrdes negativt, siger overlæge Lena Saltbæk.
Fakta om senfølger
Et nyt, stort studie fra Kræftens Bekæmpelse lavet i april 2024 blandt 28.000 kræftoverlevere viser, at:
- 30 procent af alle kræftoverlevere døjer med smerter i årene efter, at de er blevet kræftfri
- 21 procent har svær træthed efter deres kræftsygdom
- 23 procent har sværere ved at deltage i sociale aktiviteter i årene efter deres kræftsygdom
Kun 2 ud af 5 regioner i Danmark har i dag generelle senfølgeklinikker. Hver region bør have mindst én generel senfølgeklinik, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Vil have en senfølgeklinik i hver region
Kun i to af landets fem regioner er der en klinik for generelle senfølger efter kræft - den ene er placeret i Region Syddanmark og den anden i Region Sjælland.
Derudover har en række hospitaler senfølgeklinikker, som retter sig mod bestemte typer af kræft, såsom brystkræft eller tarmkræft. Hvilken hjælp man kan få afhænger altså af, hvor i landet man bor.
Men det skal være slut, og der skal være en mere ensartede behandling af senfølger efter kræft. Sådan lyder én af de i alt 11 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen onsdag præsenterede i et fagligt oplæg til en kommende kræftplan.
Fakta om anbefalingerne til kræftplan 5
Den nye kræftplan, Kræftplan 5, ventes at blive præsenteret i efteråret.
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftplanerne og de maksimale ventetider.
I alle kræftpatienters forløb skal behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger vurderes. Og der skal være ensartede indsatser landet over.
Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle, lyder det blandt andet i en af anbefalingerne.
Kilde: Ritzau, Sundhedsstyrelsen
Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftindsatsen i Danmark vil blive løftet, hvis initiativerne i det faglige oplæg gennemføres, og de anbefaler, at forslagene bliver en del af Kræftplan 5.
- Vi håber, at det bliver et vilkår, at alle regioner skal have mindst én generel senfølgeklinik. Så kan der herefter være én klinik med et bestemt fokusområde på fx mave- og tarmproblemer og én med eksempelvis speciale i brystkræft, lyder det fra Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Hos klinikken i Roskilde håber man også på et større fokus på de generelle senfølger i den nye kræftpakke:
- Jeg tænker, det er supernødvendigt. Der er virkelig behov for, at man som kræftoverlever kan få de samme tilbud over hele landet. Det er den ene ting, og den anden ting handler om social ulighed.
- Det er nemmere for mennesker med mange ressourcer og lang uddannelse at finde et tilbud som vores. Der er brug for, at vi får kigget på, hvordan vi når ud til dem, som er mindre ressourcestærke, siger overlæge Lena Saltbæk.
Info om klinikken fra Region Sjælland
Det er den første senfølgeklinik i Region Sjælland, beliggende på Sjællands Universitetshospital Roskilde.
Klinikken håndterer generelle senfølger efter kræftbehandling.
Det er patienter med bopæl i Region Sjælland, der kan henvises til klinikken. Henvisningen skal ske gennem egen læge, praktiserende speciallæge eller læge på sygehusafdelinger.
Kilde: Region Sjælland, Kræftens Bekæmpelse
Et meget vigtigt område
Hos Klinikken for Senfølger efter Kræft har de netop gjort sig erfaringer med, hvordan man kan hjælpe kræftfrie patienter med at give dem bedre livskvalitet i hverdagen.
- Dem, der kommer her, er de personer, der er hårdest ramt, og mange af dem har svært ved at have en hverdag, som fungerer. Det kan være, at man ikke kan gå på arbejde eller være der for sin familie, som man gerne vil være. Mange vælger ting fra, fordi det er uladsiggørligt, siger overlæge Lena Saltbæk.
Men her er det ikke nødvendigvis medicin, der er løsningen. Faktisk er det kun cirka en ud af ti patienter, som ifølge overlægen, bliver tilbudt medicin.
- Afhængig af, hvilke senfølger patienten kommer med, prøver vi at tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb. Det handler om at få mindsket de senfølger, man har, og det kan fysisk træning også nogle gange hjælpe med, fortæller overlæge Lena Saltbæk.
Selvom 400.000 mennesker i Danmark i dag lever med eller har haft kræft, mener Kræftens Bekæmpelse, at senfølgerne længe har været et overset område:
- Heldigvis er der flere, der overlever deres kræftbehandling. Men mange af dem har været igennem en meget, hård behandling og lever med psykiske og fysiske mén derefter. Alle de senfølger, man kan have efter behandling, har vi ikke været gode nok til at behandle. Det er et meget vigtigt område, siger direktør Jesper Fisker.
Én af de mange danskere, der oplever senfølger efter et kræftforløb, er Helle Obling Olsen fra Skælskør.
Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.