Et nyt eftersyn, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sat i gang, viser, at det står værre til end ventet i sundhedsvæsenet.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse fredag.
- Tallene viser, at udfordringerne er meget dybe, og at der ikke er sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.
Tilført økonomiske midler
Under coronapandemien steg ventetiderne i sundhedsvæsenet, og behandlingsefterslæbet blev større i forbindelse med en strejke blandt landets sygeplejersker i sommeren 2021.
Selv om strejken er ophørt, og corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom, er behandlingsefterslæbet endnu ikke barberet ned.
Det på trods af at der de sidste år er tilført "betydelige økonomiske midler" til regionerne for at løse problemerne, lyder det fra ministeriet.
- Det er værre end forventet, og eftersynet viser, at vi er nødt til at sætte ind med en bred vifte af initiativer, siger ministeren.
Ventetiden vil fortsat stige
I 2022 var den erfarede ventetid til somatisk behandling - i modsætning til behandling af psyken - i gennemsnit 44 dage. Men ventetiden vil stige en rum tid endnu, lyder det fra Sophie Løhde.
Det skyldes, at der er patienter, som har ventet længe på behandling, og først når det lange behandlingsforløb afsluttes, vil deres ventetid indgå i de samlede tal for de erfarede ventetider.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer, at de lange erfarede ventetider vil strække sig over 2023.
Hun holder møde fredag med de fem regioner om SVM-regeringens akutplan for sundhedsvæsenet.
Planen har tiltag, der blandt andet skal sikre, at udenlandsk sundhedspersonale hurtigere kan få autorisation i Danmark, end det er tilfældet i øjeblikket.
Ny kommission
Der er nedsat en robusthedskommission, der skal give anbefalinger til, hvordan der blandt andet kan sikres mere personale og et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.
Regeringen har varslet en strukturkommission, der skal komme med modeller for, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden skal organiseres.
Til slut har regeringen nedsat et prioriteringsråd, der ifølge ministeriet skal sikre mest sundhed for pengene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at regeringen vil inviteret arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af flere penge i perioden 2024-2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd, herunder på sundhedsområdet.