Presset sygehus får hjælp af hospital

Nykøbing Falster Sygehus og Sjællands Universitetshospital indleder et samarbejde om behandling af patienter. Aftalen bekymrer sygeplejeforkvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Patienterne på regionens pressede sygehuse i blandt andet Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster skal have en bedre behandling, når de bliver tilset og indlagt. 

Det oplyser Region Sjælland.

quote Vores universitetshospital skal være behjælpelig med at sende personale til Nykøbing Falster Sygehus

Kirsten Devantier (V), 2. næstformand i Region Sjælland

Derfor har regionen iværksat et større udviklingsprogram, der skal sikre, at alle får lige adgang til samme sundhedstilbud og samtidig afhjælpe rekrutteringsudfordringer med blandt andre læger og sygeplejersker.

Læs også
Syge patienter må ligge på gangene: - Vi har ikke set lignende før
Læs også
Syge patienter må ligge på gangene: - Vi har ikke set lignende før

- Borgerne i hele vores region skal have mulighed for at få samme behandling, og det er svært på grund af den store personalemangel på vores sygehuse, siger Kirsten Devantier (V), 2. næstformand i Region Sjælland, og tilføjer:

- Så det vigtigt, at vi ser vores sygehusvæsen som ét sygehusvæsen og hjælper hinanden.

Mangler halvdelen af personalet

Helt konkret har regionsrådet bedt administrationen i Region Sjælland om at komme med et forslag til en ny organisatorisk samarbejdsmodel for sygehusene.

Ambitionen er at skabe et mere formaliseret, tættere og tydeligere samarbejde mellem regionens sygehuse end tidligere, hvor sygehusene for eksempel har sendt patienter mellem hinanden for at afhjælpe i pressede situationer.

- Det er meget vigtigt, fordi ellers kan vi få nogle sygehuse, der bliver rangeret som mindre gode end andre, og det skal vi ikke have, siger Kirsten Devantier.

Akutafdelingerne i Slagelse, Nykøbing Falster og Holbæk er ifølge Kirsten Devantier under pres på grund af mange patienter og mangel på personale.
Akutafdelingerne i Slagelse, Nykøbing Falster og Holbæk er ifølge Kirsten Devantier under pres på grund af mange patienter og mangel på personale.

Særligt sygehuset i Nykøbing Falster, hvor der eksempelvis mangler 40 ud af 80 sygeplejersker på akutafdelingen, skal ifølge Region Sjælland have ekstra hjælp af det nye universitetshospital i Køge.

- Vores universitetshospital skal være behjælpelig med at sende personale til Nykøbing Falster Sygehus, behjælpelig med teknologien eller overtage nogle af patienterne. Hvordan det kommer til at udforme sig, er svært for mig at sige på nuværende tidspunkt, siger Kirsten Devantier.

Læs også
Fem bomber tikker under de pressede akutafdelinger
Læs også
Fem bomber tikker under de pressede akutafdelinger

Netop fordi uligheden i sundhedsvæsnet bliver en større del af hverdagen, påpeger regionen, at Sjællands Universitetshospital går forrest og giver rygstøtte til Nykøbing Falster Sygehus´ kliniske miljøer.

Aftalen minder ifølge Kirsten Devantier om den aftale, som Region Sjælland indgik i december 2022 med Region Hovedstaden med udveksling af sundhedspersonale. 

Læs også
Forsvinder problemerne i sundhedsvæsnet, hvis regionerne bliver nedlagt?
Læs også
Forsvinder problemerne i sundhedsvæsnet, hvis regionerne bliver nedlagt?

Her kan Region Sjælland få hjælp til at udfylde tomme vagtplaner for læger og sygeplejersker ved at få tilsendt personale fra hovedstaden.

- Men der ligger mange ting i det arbejde om, hvordan det helt konkret skal gøres, siger hun.

Frygter at blive kastet rundt

Hos sygeplejerskernes fagforening frygter kredsforkvinden, at hendes medlemmer risikerer at blive kastet rundt på regionens sygehuse for at afhjælpe personalemangel.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan have betydning for sygeplejerskerne i forhold til, hvordan de skal arbejde, eller om de kan blive rykket rundt, siger Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.

Anne Marie Holst Sommer, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland.
Anne Marie Holst Sommer, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Alle borgere skal have samme rettigheder til sundhedsvæsnet, uanset hvor de bor i landet. Men det handler om, hvorvidt man kan rekruttere personale, og der begynder det med lønnen, tilføjer hun.

Kirsten Devantier afviser dog, at sundhedspersonalet ender med konstant at blive rykket fra det ene sygehus til det andet.

Læs også
1.000 sygeplejersker pendler ud af Region Sjælland hver dag - får bonus for at arbejde i hovedstaden
Læs også
1.000 sygeplejersker pendler ud af Region Sjælland hver dag - får bonus for at arbejde i hovedstaden

- Jeg forestiller mig ikke, at man kaster personalet rundt hid og did, men at man finder en løsning, så vi kan afhjælpe det enkelte sygehus, sådan så de kan leve op til det, som patienterne skal have af pleje, siger hun.

Har ikke fastsat prisen

Udviklingsprogrammet er i sin første fase, hvor det skal drøftes internt i medarbejderudvalg og med nære samarbejdspartnere som kommunerne og almen praksis.

Det er blandt andet sygehuslederne fra regionens sygehuse, der skal komme med indspark til løsningerne. 

Læs også
1.300 danske sygeplejersker har søgt mod Norge
Læs også
1.300 danske sygeplejersker har søgt mod Norge

Samtidig har politikerne i regionsrådet besluttet at hyre Mads Koch Hansen, der er tidligere lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt, til at hjælpe med udarbejdelsen af udviklingsprogrammet.

Programmet vil først blive omsat til virkelighed, når Regionsrådet tager den endelige politiske beslutning om en ny model for sygehusene i Region Sjælland. Den beslutning ventes at blive truffet den 6. juni 2023.

Selve prisen på udviklingsprogrammet er ikke fastsat. 


Nyhedsoverblik