Behandlingen af psykisk syge, der også har problemer med alkohol eller stoffer, skal forbedres.
Det er ambitionen bag en ændret opgavefordeling, der træder i kraft søndag.
Her overtager landets fem regioner ansvaret for personer, der har en dobbeltdiagnose med både psykisk sygdom og misbrugsproblemer.
De har hidtil været behandlet i regi af både kommuner og regioner.
Nu samles behandlingen ét sted, og det vil forbedre tilbuddet, lyder det fra regionerne.
- Det, at vi samler indsatsen, vil give mere kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbet og dermed bedre resultater til gavn for nogle af vores mest sårbare patienter og for deres pårørende, siger formanden for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke (SF).
Behandling hænger ikke sammen
Gruppen af personer med dobbeltdiagnoser omfatter ifølge Danske Regioner cirka 9200 borgere.
De har hidtil skullet navigere mellem to systemer - kommunernes misbrugsbehandling og regionernes behandling af psykisk sygdom.
Fakta om omlægningen:
Målgruppen er voksne, som både lever med en moderat til svær psykisk sygdom og har en samtidig afhængighed eller et skadeligt brug af rusmidler.
*200 personer over 18 år skønnes at udgøre målgruppen.
De er hidtil blevet behandlet i to regi: Kommunerne har haft ansvaret for misbrugsbehandlingen, mens regionerne har haft ansvaret for indsatsen mod psykisk sygdom.
Nu samles ansvaret og behandlingen hos regionerne med det formål at skabe mere sammenhæng i behandlingen og undgå, at borgerne risikerer at lande mellem to stole.
Aftalen om det nye tilbud blev indgået i 2023 som en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Regionerne får tildelt 323 millioner kroner til at etablere det nye tilbud, som vil blive gradvist implementeret fra 1. september 2024 frem til og med 2027.
Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en faglig visitationsretningslinje med input fra en bredt sammensat faglig arbejdsgruppe og ekspertvurdering af målgruppen.
Kilder: Danske Regioner, Region Hovedstaden.
Problemet er, at det ikke altid giver den nødvendige sammenhæng i behandlingstilbuddet.
I nogle tilfælde er borgerne havnet mellem to stole eller er kommet i klemme mellem de to instanser.
- Det har ikke været nemt, og det har heller ikke fungeret så godt, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Forsmag på større reform
Diskussionen om, hvor behandlingen af målgruppen ligger bedst, har ifølge forskeren bølget frem og tilbage siden strukturreformen i 2007.
Sidste år blev det så aftalt mellem regeringen, kommuner og regioner, at behandlingen af målgruppen fra 1. september 2024 skal forankres i regionerne.
- Jeg tror, det er helt nødvendigt at gøre noget for den her gruppe af mennesker, der har haft det enormt svært i spændingsfeltet mellem regioner og kommuner.
- Når man ser på behandlingens kvalitet, især i de små kommuner, giver det mening at sige, at nu prøver man at løfte opgaven på en anden måde, hvor man får en stærkere faglighed, siger Jakob Kjellberg.
Den ændrede opgavefordeling kan være en forsmag på en langt større reform af hele sundhedsvæsenet.
En gruppe eksperter præsenterede før sommerferien deres bud på den fremtidige organisering.
Regeringen ventes at præsentere sit bud på den fremtidige struktur i løbet af efteråret.