Roland Kirsch har sat alle sine medicinæsker frem på havebordet på terrassen i sit hjem i udkanten af Slagelse.
- Der er Pradaxa, som er blodfortyndende, fordi jeg har hjerteflimmer. Så er der noget mod hjertekramper, og så er der Rosuvastatin mod kolesterol, remser han op og nævner bare et par stykker af de mange medicinpakker, der står foran ham.
- Jeg tager ni -ti piller om morgenen og ni-ti piller om aftenen, fortæller han.
Der er færre, der ikke har sygdomme og flere der har to eller flere kroniske sygdomme
Roland Kirsch er hjertepatient, og samtidig har han også diabetes, reflux og astma for bare at nævne nogle af de sygdomme, han kæmper med. Sygdomme, som sætter store begrænsninger.
- Det er da irriterende. Jeg kan ikke løbe længere. Jeg har spillet fodbold og golf førhen, det kan jeg ikke mere. Jeg kan ikke det, jeg gerne vil. Det sætter sine begrænsninger, og man skal hele tiden være opmærksom på, at nu skal du have fat på den ene eller den anden, siger han.
- Det er lidt skrøbeligt måske. Men altså, jeg står da op hver dag og lukker øjnene op, vi kan gå ture, og vi kan passe børnebørn, vi lever jo, siger han.
Patienter, der som Roland Kirsch lider af mindst to kroniske sygdomme, betegnes som multisyge, og når han skal til undersøgelser, hører de enkelte sygdomme ind under forskellige specialer på forskellige sygehuse.
Så udover den alenlange medicinliste, som han skal holde styr på, skal han også holde styr på alle de aftaler, han har rundt på alle Region Sjællands sygehuse.
- Det er mest Slagelse Sygehus, men jeg været i Roskilde, i Varde, i Næstved, Køge og Holbæk, remser han op.
Vi lever længere, og derfor vil antallet af multisyge som Roland Kirsch stige i de kommende år.
- Antallet af kronisk syge vil stige i de kommende år. Der er et klart billede af, at der er færre, der ikke har sygdomme og flere der har to eller flere kroniske sygdomme, fortæller Anne Frølich, der er klinisk professor i multisygdom og kroniske sygdomme på Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus.
Fremskrivninger fra blandt andet Danske Regioner viser, at hvor der i dag er 1,2 millioner multisyge i Danmark, vil antallet stige til 1,5 millioner i 2050.
I Region Sjælland vil 34,3 procent være multisyge i 2050, hvilket er markant over landsgennemsnittet på 29.2 procent, vurderer Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom. Dette er under forudsætning af, at aldersfordelingen mellem Region Sjælland og hele landet ikke ændrer sig.
Det vil presse sundhedsvæsenet i de kommende år. Samtidig er der risiko for, at de multisyge får en usammenhængende behandling, fordi der er så mange forskellige ind over den enkeltes forløb.
- Vi har lavet interviews med mennesker med multisygdom, der sammenligner det at være multisyg med, at de har fået et nyt arbejde i sundhedsvæsenet, fordi de går så mange steder. Og det er faktisk sådan, at nogle af de her mennesker opgiver at komme til alle deres kontroller, og det der er planlagt for dem, fordi det bliver for meget, fortæller Anne Frølich.
Går hyppigt til læge
På grund af udsigten til flere multisyge er en forskergruppe med repræsentanter fra Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus, Region Sjælland og DTU nu i gang med at undersøge, om de praktiserende læger kan få en større rolle overfor de mennesker, der lider af kompleks multisygdom ved at tilbyde lange konsultationer på 45 minutter. Projektet foregår både i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.
- 90 procent af alle danskerne kommer hos deres egen læge en gang om året. Den her gruppe kommer der betydeligt hyppigere, fortæller Anne Frølich.
Tanken er derfor, at de praktiserende læger kan være med til at sikre multisyge patienter en bedre behandling, fordi den praktiserende læge fungerer som tovholder for patienterne og hjælper dem med at bevare overblikket f.eks. over den medicin, de tager.
En overordnet plan
Samtidig kan de praktiserende læger eventuelt stå for nogle af de undersøgelser, der normalt ligger på sygehusene, og lave en overordnet plan, der også kan deles med kommunen og sygehusene.
- Så behøver de ikke komme ind på et hospital. Så kan det måske gøres smartere og mere imødekommende, så det ikke bliver så tungt at skulle hen til de mange steder, siger Anne Frølich.
- Det er noget af ideen med de længere konsultationer hos egen læge, at patienterne kan få nogle lettere forløb, måske med en bedre medicinsk behandling, men også at sundhedsvæsenet kan blive aflastet, siger hun.
Roland Kirsch er kørt fra sit hjem i Slagelse ind til sin læge i sundhedscentret i Slagelse, hvor han har fået en udvidet tid hos sin læge. Han er nemlig en af de patienter, der er med i forskningsprojektet sammen med sin praktiserende læge Lene Stigaard.
Han har indvilliget i at TV2 ØST er med til konsultationen, hvor han og Lene Stigaard sammen gennemgår status på flere af hans sygdomme, og hvor de får kigget medicinlisten grundigt efter i sømmene, så alt er som det skal være.
Der er nu i alt 13 lægehuse og 263 patienter med i forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns Universitet og DTU. Målet er at nå op på mindst 14 almen praksisser og 375 patienter i alt.
I en normal og travl hverdag varer en konsultation hos Lene Stigaard 15 minutter inklusive journalskrivning. Derfor ser Lene Stigaard flere fordele ved at kunne give de patienter, der er mest syge, længere konsultationstid.
- Man kommer til at kende sine patienter meget mere dybdegående. I stedet for at det måske i det daglige kan være overfladisk. Man kommer mere i dybden, og man finder ud af, hvor vigtigt medicinkortet er, og de aktører, vi samarbejder med, er rigtig vigtige, fortæller Lene Stigaard.
- Vi er allerede i høj grad tovholdere på rigtig mange områder, og det er vores fineste opgave netop at have tovholderfunktionen. Så projektet giver mening. Det vil betyde, at det bliver endnu mere trygt at komme hos sin praktiserende læge og vide, at man kan gå mere i dybden, at der bliver plads og rum til det, siger hun.
De første resultater af forskningsprojektet vil komme til efteråret. Viser det sig, at de lange konsultationer har en effekt, håber Anne Frølich, at de fremover bliver et fast sundhedstilbud til alle patienter med kompleks multisygdom.
- Dét, vi kigger på, er, hvordan kan vi arbejde smartere. Hvad er det, vi skal gøre, hvilke håndgreb virker, så vi kan være imødekommende overfor den her gruppe af patienter med kompleks multisygdom, vi vil gerne sætte tingene sammen fornuftigt, siger hun.
- Så giver de lange konsultationer den effekt, vi forventer, og hvis den gør, så håber jeg, at der er økonomi til at fortsætte og at bruge ressourcerne bedre og mere effektivt, siger Anne Frølich, der forventer at have nogle foreløbige resultater af projektet klar til efteråret.
Roland Kirsch er også positiv overfor tanken om de lange konsultationer, for ham giver det rigtig god mening.
- Det synes jeg, at man skal have. Man kommer til lægen med en ting, og så skal man have en ny tid, hvis der er mere. Det giver en indre ro, at man kan komme rundt om det hele. Lægen får bedre kendskab til dig, og vi fik styr på medicinlisten, og det var fint, siger han.