Som lovet før og efter folketingsvalget har regeringen torsdag præsenteret en ny akutplan for sundhedsvæsenet.
Akutplanen skal først og fremmest føre til, at ventelisterne på landets sygehuse ryger ned.
Derudover skal pakken lette presset på sygehusene og robustgøre akutmodtagelserne.
Det fortæller indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et doorstep i Indenrigs- og Sundhedsministeriet torsdag formiddag.
- Vi er rigtig glade, fordi vi nu er lykkes med at lande en god aftale for akutplanen på i alt to milliarder kroner, siger Sophie Løhde (V).
Tre klare mål
Overordnet set har akutplanen tre målsætninger, forklarer Sophie Løhde på pressemødet.
Ventelisterne skal ned. Der skal være tre procent mere aktivitet, hvad operationer angår i år end sidste år. Det svarer ifølge Løhde til 10.000 nye hofter eller knæoperationer. Og så skal patienternes udredningsret overholdes og være på niveauet som før coronapandemien.
- Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Tidligere i februar indgik regeringen en delaftale i forbindelse med akutpakken.
Aftalen handlede blandt andet om, at privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger for det offentlige, som så skal have en rabatordning, når det sender patienter til det private.
Dyk ned i alle elementerne i regeringens nye akutplan til sundhedsvæsenet herunder.
Deling af vagtarbejdet
Flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter. Også på afdelinger, hvor man ikke har vagtarbejde i dag.
I alle regioner skal nyansatte i relevante faggrupper som udgangspunkt være en del af vagtarbejdet. Samtidig skal allerede ansatte også i højere grad deltage.
Flere skal bidrage til patientnært arbejde
De ansatte på sygehusene skal bruge mere af deres arbejdstid med patienterne.
Administrativt arbejde begrænses, ligesom udviklings- og forskningsarbejde i en periode kan vige for klinisk arbejde.
Midlertidige tillæg samt honorering af ekstravagter
Der er afsat penge til at honorere ekstraarbejde.
Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet
Der skal blandt andet uddannes 20 procent flere specialsygeplejersker i 2023 i forhold til 2019.
Der skal ske en hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft.
Ændret sprogkrav
Lovkrav om danskprøve for sygeplejersker fra tredjelande fjernes, så de er sidestillet med ansøgere fra EU/EØS-lande.
Arbejdsgiver skal i stedet vurdere danskkundskaberne.
Taskforce om udenlandsk arbejdskraft
Taskforce skal inden sommerferien komme med bud på, at udenlandsk personale hurtigere kan komme i arbejde i sundhedsvæsnet inden for de grupper, hvor der er mangel på personale.
Midlertidig forlængelse af ret til udvidet frit sygehusvalg
Regeringen vil fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.
72-timers behandlingsansvar
Alle regioner vil inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar. Det skal mindske genindlæggelser og sikre bedre forløb for patienterne.