Natten til lørdag må læger, sygeplejersker og sekretærer skifte computere ude med papirblokke.
Klokken 03.00 begynder en opgradering nemlig af it-systemet Sundhedsplatformen på alle sygehusene i Region Sjælland.
De forskellige afdelinger har i varierende omfang planlagt med nedsat aktivitet de første dage efter opgraderingen
- Opgraderingen sker, så patienterne mærker færrest mulige forstyrrelser. Det kan dog ikke udelukkes, at der opstår ekstra ventetid på ikke-akut behandling, siger Leif Panduro, sundhedsdirektør i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.
Skal holde styr på hele kæden af medicin
Det er både en opdatering af Sundhedsplatformen og en ny version af Landspatientregistret, der vil spænde ben for elektronisk journalføring frem til klokken 19.00 lørdag aften.
Artiklen fortsætter under billedet.
- De forskellige afdelinger har i varierende omfang planlagt med nedsat aktivitet de første dage efter opgraderingen, men alle akutte patienter modtages som planlgt, siger Leif Panduro.
Opgraderingen af sundhedsplatformen skal blandt andet hjælpe på nogle af de problemer, der er med selve medicineringsmodulet i it-systemet.
Modulet skal bruges til at holde styr på hele kæden af medicin - lige fra lægernes ordinationer til uddelingen af medicin til patienterne.
Ikke alle problemer bliver løst
Ifølge en pressemeddelelse far Region Sjælland er det dog ikke alle problemer i medicineringsmodulet, der vil blive løst med den nye opdateirng af Sundhedsplatformen. Men regionen lover flere forbedringer senere på året.
Alle akutte patienter modtages som planlgt
Til gengæld vil Region Sjællands røntgensystemer for første gang blive fuldt integreret med sundhedsplatformen, så bestilling, svar og visning af røntgenbilleder sker direkte i Sundhedsplatformen.
- Men det er også vigtigt at sige, at SP2018 ikke løser alle udfordringer med Sundhedsplatformen. En del forbedringer kommer via det optimeringsarbejde, der løbende udføres. Det handler især om bedre understøttelse af arbejdsgange, personlig tilpasning af skærmbilleder for den enkelte og grundigere oplæring i de muligheder, Sundhedsplatformen tilbyder, siger Leif Panduro.