Transportordfører: Der skal gøres noget ved lokalbanerne

Regionerne har ikke råd til at renovere de nedslidte lokalbaner, og politikerne er enige i, at det snart er lokalbanernes tur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når toget på Østbanen kører fra Køge til Rødvig eller Faxe Ladeplads, mangler det hver femte sæde.

Det skyldes, at skinnerne ikke kan holde til vægten af toget, hvis det bliver fyldt helt op. Derfor måtte de tilbage i 2011 fjerne hver femte sæde for at lette byrden fra skinnerne.

Næstformand hos Danske Regioner, Ulla Astman (S), råber derfor politikerne op og siger, de skal bruge 105 millioner kroner frem mod 2026, for at undgå at lokalbanerne skal lukke på grund af nedslidning.

- Ellers vil danskerne opleve langsommere toge, færre afgange, risiko for forsinkelser og i værste fald måske lukning af nogle af strækningerne, siger Ulla Asman.

Læs også
Hvert femte sæde fjernet i toget – ellers er det for tungt til de slidte skinner
Læs også
Hvert femte sæde fjernet i toget – ellers er det for tungt til de slidte skinner

Lokalbanerne er blevet overset

quote Jeg har været transportordfører i otte år, og vi har jo ikke rigtig bevilliget en krone til regionalbanerne i nogen af de otte år, hvor jeg har været med

Andreas Steenberg, Transportordfører for Radikale Venstre 

Andreas Steenberg, som er transportordfører for Radikale Venstre, mener også, det er på tide at give lokalbanerne lidt opmærksomhed.

- Jeg har været transportordfører i otte år, og vi har jo ikke rigtig bevilliget en krone til regionalbanerne i nogen af de otte år, hvor jeg har været med, siger Andreas Steenberg.

Han tilføjer også, at for ham virker det tilfældigt hvilke togbaner, der endte med at være regionernes, og hvilke der skulle være statens.

Læs også
Lettelse hos pendlere - endelig kører togene igen
Læs også
Lettelse hos pendlere - endelig kører togene igen

Derfor bør man, ifølge Andreas Steenberg, sørge for at alle jernbanerne i Danmark lever op til samme standarder.

- Vi skal sørge for, at de baner (red. lokalbanerne) har tilsvarende niveau, som resten af banerne i Danmark. For der er ingen tvivl om, at de ligger på et lavere niveau end alle de statslige baner, fordi der ikke bliver brugt de samme penge på dem, siger Andreas Steenberg

Hvordan ville du have det med, at man blev nødt til at lukke lokalbanerne?

- Det ville være træls. Det er derfor, man er nødt til at gøre noget. Regionerne, især Region Sjælland, har ikke penge til det selv, siger Andreas Steenberg.

En del af Danmarks infrastruktur

Regeringen har meddelt, at de senere vil komme med en plan for, hvordan Danmarks infrastruktur kan fungere bedst muligt. I den plan skal lokalbanernes også diskuteres.

quote Det er klart, at lokalbanerne er vigtige for lokalbefolkningen. Lokalbanerne er et vigtigt element i den samlede men også nære infrastruktur i Danmark

Christian Rabjerg Madsen, Finansordfører for Socialdemokratiet

- Lokalbanernes tilstand vil også indgå i den planlægning af infrastrukturen, som vi er i gang med, og som vi har varslet med kommer senere. Det klart lokalbanerne skal ses i sammenhæng med den øvrige infrastruktur, siger Christian Rabjerg Madsen, som er finansordfører for Socialdemokratiet.

Først når planlægning af hele Danmarks infrastruktur ligger klar, vil lokalbanernes fremtid blive afgjort.

- Det er klart, at lokalbanerne er vigtige for lokalbefolkningen. Lokalbanerne er et vigtigt element i det samlede men også nære infrastruktur i Danmark. Derfor er vi selvfølgelig også optaget af, hvordan lokalbanerne har det, og hvordan deres stand er, siger Christian Rabjerg Madsen.

Finansordføreren kan endnu ikke svare på, om det er realistisk, at Danske Regioner får de 105 millioner, som Ulla Astman efterlyser.

VIDEO: Kom med på Østbanen, hvor flere sæder mangler for at skåne skinnerne:

 

Nyhedsoverblik