Nyhedsoverblik

Det er igen tilladt at bade ved populær badesø

De blågrønne alger er nu væk fra overfladen i Haraldsted Lillesø, og det er igen tilladt at bade i søen.

Det skriver Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Kommune var torsdag ude og kontrollere søens tilstand. 

Her kunne de konstatere, at algerne nu var væk fra overfladen, og at der ikke længere var en grøn film på vandets overflade.

Sigtbarheden i vandet blev også konstateret til at være god nok til badning. Det blå flag blev derfor hejst på ny, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

De opfordrer til, at man selv er opmærksom på forholdene i søen, når man bader, da det kan ændres fra time til time.

Når man bader i vand med masseopblomstring af blågrønalgerne kan de være giftige. Hos dyr og mennesker kan disse giftstoffer medføre eksem, kvalme og opkast.

Badning frarådes fortsat i Haraldsted Langesø – både ved traktørstedet og søsportshjørnet.

Læs også
Badning frarådes ved populær badesø
Læs også
Badning frarådes ved populær badesø