Nyhedsoverblik

Død person fundet i bil

En mand er er erklæret død efter en trafikulykke ved Jystrup.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der modtog anmeldelsen af en forbipasserende 05.46 onsdag.

Politiet har endnu ikke identificeret personen, men er fremme ved ulykkesstedet.

Ifølge politiet er der tale om en soloulykke i en personbil, der fandt sted på Møllebjergvej i området nær Høed nordøst for Jystrup.

På stedet var to ambulancer og en lægehelikopter. Manden er fragtet med en af ambulancerne til Køge Sygehus, oplyser politiet.

En bilinspektør, der skal klarlægge hændelsesforløbet omkring ulykken, er desuden kaldt til stedet.

For nu er strækningen spærret for trafik, lyder det desuden fra Midt- og Vestsjællands Politi.