Politiet har ej heller fundet frem til gerningsmanden, der flygtede fra gerningsstedet i en Toyota Aygo.
Sådan lyder det tidligt torsdag fra Michael Hymøller, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeri onsdag klokken 15.10, efter at en person flere gange var blevet stukket med kniv på en adresse ved Kildemarken i Ringsted.
Offeret blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet, men personen er ifølge Ritzau ikke i kritisk tilstand.