Nyhedsoverblik

Kommune rykker ind i dynefabrik

Byrådet i Ringsted valgte i går, mandag, at vedtage en plan om at samle samtlige af kommunens administrative arbejdere under ét tag.

Det skriver Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Bygningen ejes af dynefabrikanten Ringsted Dun og skal erstatte de eksisterende administrationsbygninger på Amstue Allé, Hækkerupsvej, Nørregade og Rønnedevej.

Med beslutningen forventer Ringsted Kommune blandt andet at styrke de ansattes samarbejde, reducere omkostninger og skabe nyt liv i Ringsted by.

- Jeg føler mig overbevist om, at samlingen kan blive til gavn for både medarbejdere og borgere i kommunen, siger borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten (V) i pressemeddelelsen.

Bygningen forventes at stå klar til ibrugtagning i foråret 2026.