Nyhedsoverblik

Lastbil vender mod kørselsretningen

Politi og redning er onsdag aften til stede på Vestmotorvejen mellem Ringsted Ø og Rasteplads Kværkeby.

En lastbil vender mod kørselsretningen efter chaufføren mistede herredømmet over køretøjet, og ramte autoværnet, oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi. 

Ingen er kommet til skade ved uheldet, og lastbilen skal nu fjernes.

X opfordrer politikredsen til at være ekstra forsigtig på de glatte veje:

- Grundet vinterens komme og temperaturerne nu er omkring 0 grader, opleves sneen som brun sæbe. Vi opfordrer derfor alle til at køre forsigtigt og være opmærksomme på vejens beskaffenhed.

Vagtchefen oplyser, at politikredsen onsdag har haft fem færdselshændelser med relation til glatføre. 

Også Vejdirektoratet advarer på deres hjemmeside om vintervejret. 

- Vær særligt opmærksom ved broer, i skovområder samt i lavtliggende områder, skriver de.