Ni kvinder fik kræft efter mangelfulde brysttjek - hvorfor blev der ikke sagt fra?

Hvorfor blev der ikke sagt fra noget før?

- Jeg har ikke noget godt svar. Man kan undres, og vi har ikke noget svar, siger Preben Cramon, der er sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.

Over en firårig periode fra 1. marts 2013 til 24. maj 2017 blev der foretaget mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus. Ni kvinder har som følge af de mangelfulde undersøgelser fået konstateret brystkræft.

For personalet har en mulighed for at rette bekymring ved hjælp af en whistleblower-ordning, som blev indført på Region Sjællands sygehuse i 2016. Her har de mulighed for at komme med et anonymt tip til deres ledere, hvis de mener, der foregår noget, som skader patienterne.

Og i denne konkrete sag fra Ringsted Sygehus kunne personalet have brugt ordningen, lyder det.

- Det havde været en klar mulighed for personalet, ja.

Personale kan rejse en bekymringshenvendelse

Onsdag skulle sygehusledelsen præsentere en redegørelse af sagen om de mangelfulde brystundersøgelser for forretningsudvalget i Region Sjælland.

Efter mødet kunne regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fortælle, at sygehusdirektøren for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Vagn Bach var blevet afskediget.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Heino Knudsen havde sygehusdirektøren ikke levet op til sit ansvar og pligter.

Efter mødet offentliggjorde direktionen i Region Sjælland en plan for, hvordan de vil hjælpe de kvinder, som har fået mangelfulde undersøgelser. Planen indeholder syv punkter, og det sidste punkt i planen er, at medarbejderne skal fortælle, hvis de oplever kvalitetsproblemer.

Der gennemføres en kampagne for at styrke kendskab til regional retningslinje for bekymringshenvendelser. Her har medarbejderne ret og pligt til at gå til ledelsen, hvis de oplever problemer, står der i planen.

- Hvis de har en bekymring over noget, som de ikke mener foregår, som det bør, så kan de rejse henvendelse til deres egen ledelse, og hvis der ikke bliver reageret på det, så kan de gå videre til næste ledelseslag, siger Preben Cramon.

- Muligheden forelægger, og nu igangsætter vi en kampagne for at sætte ekstra fokus på det her.

Henvendelsen får ikke konsekvenser

Ifølge Preben Cramon er medarbejderne beskyttede, så deres henvendelse ikke får konsekvenser for dem selv.

- For helt overordnet bygger regionen på, at vi skal arbejde ud fra et tillidsprincip. Så kommer man med en bekymringshenvendelse, så bliver der lyttet til den og reageret på den. Det er ikke noget, der går ud over personalet. Selvfølgelig ikke, siger han.

Det var for at spare lægetimer og undersøgelsestid, at Ringsted Sygehus gennem fire år undlod at give de 735 af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på.

Det kunne Jyllands-Posten tidligere fortælle på baggrund af dokumenter, som avisen har fået delvist aktindsigt i.

Ledende overlæge Erik Ingvar Mars udtaler ifølge Jyllands-Posten i skrivelsen:

- Formålet med alene at undersøge med mammografi er at spare lægetid og undersøgelsestid og dermed at kunne undersøge flere patienter per dag, men altså på bekostning af, at ikke alle får en fuldstændig udredning.

Han udtaler videre:

- De fleste af mammografilægerne bryder sig ikke om ordningen.

Og det ville have været en hjælp, hvis personalet for eksempel havde brugt whistleblower-ordningen, lyder det fra Preben Cramon.

- Set i bakspejlet er der meget, vi kunne have ønsket. Helt overordnet for vores behandlinger af vores patienter så er det at sikre patientsikkerheden. Og at undersøgelser og behandlinger foregår efter de retningslinjer, der foreligger, siger han.