Nyhedsoverblik

Ny asfalt på motorvej

Fra mandag den 16. september og cirka tre uger frem vil Vejdirektoratet skifte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Ringsted.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det er den underliggende belægning, der er nedslidt og skal repareres.

Arbejdet vil foregå fra tilkørsel 36 Ringsted N og cirka 11 kilometer vestpå i retning mod Sorø.

I perioden for vejarbejdet vil der være ét spor farbart i begge retninger.

Den nye asfalt vil primært blive lagt om natten - i hverdagene mellem klokken 20.00 og 5.00 og på lørdage til klokken 7.30.

Hvis alt går vel, vil asfalten være klar til brug den 5. oktober.