Nyhedsoverblik

Røveri mod kiosk på station

To personer efterlyses for et røveri på Ringsted Station, hvor de truede ekspedienten med en papegøjetang

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Røveriet fandt ifølge politiet sted kort før klokken 21.00 mandag aften, hvor de modtog anmeldelsen

Her kom to mænd ind i butikken og truede medarbejderen med en tang til at udlevere kassebeholdningen.

De to mænd beskrives som:

  1. Mand, mellemøstlig af udseende, 180 centimeter, almindelig kropsbygning. Brun hudfarve. Yderligere kendetegn: talte også andet sprog end dansk. Iført sort hætte, sort halsedisse, Stone Island-jakke med mærker på venstre arm, mørke bukser mørke sko. Medbragte en papegøjetang

  2. Mand, mellemøstlig af udseende, 180 centimeter, almindelig kropsbygning. Brun hudfarve. Yderligere kendetegn: talte også andet sprog end dansk. Iført sort hætte, sort halsedisse, North Face-jakke med mærke på ryg højre side sorte bukser hvide sko.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

De to gerningsmænd flygtede fra stedet til fods i retning mod togene.

Politiet rykkede ud til stedet og søgte efter mændene, men fandt den ikke. Der blev søgt spor fra kiosken og afhørt vidner. Overvågningen fra stationen skal nu gennemgås.

Eventuelle vidner, som har set de beskrevne mænd før eller efter røveriet på Ringsted Station omkring klokken 21.00, bedes ringe til politiet med oplysninger på telefon 1-1-4.