S-politiker om forsinkelse på ny Ringstedbane: - Det er fuldkommen uacceptabelt!

Socialdemokraternes Magnus Heunicke mener, forsinkelsen på en fuld funktionsdygtig Ringstedbane er uacceptabel, og vil afkræve ministeren en plan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der skulle oprindeligt gå fem tog i timen, når den nye højhastighedsbane mellem Ringsted og København åbner til maj næste år.

Men det bliver i stedet til to tog i timen, hvilket betyder de sjællandske pendlere må se langt efter de forbedringer, som de var stillet i udsigt med den nye bane.

Det skriver DR.dk mandag.

quote Nu må ministeren fremlægge en plan for de sjællandske pendlere. En plan for hvad de kan regne med

Magnus Heunicke (S), medlem transportudvalget

Og det mener Magnus Heunicke (S), der er medlem af Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg er uacceptabelt.

- Det er fuldkommen uacceptabelt! siger han til TV ØST og uddyber:

- Især når man tænker på, at de sjællandske togpendlere nu i mere end et årti skulle finde sig i det dårligste materiel, forsinkelser og aflysninger og togbusser og gået igennem så meget bøvl for det her, men har så ikke kunne høste nogen som helst gevinst af det. Det er uacceptabelt, siger han.

Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet
Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet

Giv pendlerne en plan

Han mener derfor, at ministeren må fremlægge en plan, så pendlerne har noget at forholde sig til.

- Nu må ministeren fremlægge en plan for de sjællandske pendlere. En plan for hvad de kan regne med. Hvornår har vi flere og hurtigere afgange? Denne her saga må have en ende nu, siger han.

Derfor vil Magnus Heunicke opfordre ministeren til at gøre alt, hvad han kan for at forbedre situationen.

- Jeg vil opfordre ministeren til at levere en plan til pendlerne på Sjælland og at bede hans system optimere, alt hvad der kan optimeres, for at vi kan høste nogle af de frugter, der nu er, når vi har fået den bane, siger Magnus Heunicke (S).

Først i 2020 forventes det, at banen kan rumme de lovede antal togafgange.


Nyhedsoverblik