Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden var sent onsdag aften klokken 22.32 kørt i grøften på Høm Møllevej nær Ringsted, hvorefter der var blevet tilkaldt vejhjælp.
Han blev hjulpet fri, men forsøgte efterfølgende at køre fra stedet, selvom hans bil stadig var fastgjort til den lastbil, der havde trukket ham fri.
Da det ikke lykkedes at køre den ene vej, forsøgte han at køre fra stedet i modsat retning.
Men en opmærksom nabo havde set optrinnet og kørte en rendegraver frem, som spærrede vejen for den 59-årige, som ikke kunne køre fra stedet.
En patrulje kom frem til stedet, og den 59-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i spiritus og narkopåvirket tilstand.
Han har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.