Det skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.
Antallet af omkomne kan stige til 32, da der er en dødsulykke, hvor det stadig vurderes, om ulykken var arbejdsrelateret.
Det er markant færre, end der omkom i arbejdsulykker i 2022. Her mistede 42 personer livet i en ulykke på deres arbejde.
Antallet af omkomne i arbejdsulykker for 2023 er samtidig det laveste siden 2018.
Der er tre brancher, der oftere bliver ramt af en arbejdsulykke med dødelig udgang, ifølge Arbejdstilsynet.
I landbrugs-, skovbrugs- og fiskeribranchen omkom seks personer i 2023.
Bygge- og anlægsbranchen havde fire dødsulykker, mens vejgodsbranchen havde tre dødsfald på grund af arbejdsrelaterede uheld.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen har nedsat en ekspertgruppe, der i de kommende år skal arbejde med at forebygge alvorlige arbejdsulykker.