Vandstanden var forhøjet med mere end to meter, imens slog op til seks meter høje bølger direkte ind mod kysten.
Det var situationen den 20. oktober, hvor Danmark blev ramt af stormflod.
Vi blev noget forbløffede, da den store pakke til kystsikring, der blev præsenteret efter stormfloden, stort set kun gik til Vestjylland
Et af de mest udsatte steder var Stevns, og alene på havnen i Rødvig forsvandt 28 både. Senere blev 18 af dem fundet sunket i havnebassinet.
Ødelæggelserne efter den dramatiske aften og nat var enorme.
I dag kæmper kommunerne stadig med at genetablere de ødelagte områder - for slet ikke at tale om at undgå gentagelser.
I den forbindelse har miljøminister Magnus Heunicke (S) torsdag den 18. januar indkaldt 50 borgmestre fra hele landet til møde om stormfloden for at høre om deres udfordringer.
En af deltagerne er Henning Urban Dam Nielsen (S), borgmester i Stevns Kommune.
- Det er rigtig godt, at mødet kommer. Vi skal tale om, hvad der er i spil i forhold til at hjælpe os. Både i forhold til at genopbygge, men også til at sikre vores områder i fremtiden, siger han.
Ud over en lang række borgmestre, deltager Kommunernes Landsforening og repræsentanter fra Folketingets partier i mødet.
Borgmesteren fra Stevns forventer, at der på mødet vil blive præsenteret nye initiativer fra regeringen og Folketinget, der kan lette arbejdet med at få kystegnene ført tilbage til normalen.
- Vi blev noget forbløffede, da den store pakke til kystsikring, der blev præsenteret efter stormfloden, stort set kun gik til Vestjylland. Og det tror jeg, at man har bemærket på Christiansborg, konstaterer Henning Urban Dam Nielsen.
To møder
Torsdag vil der være møde for borgmestre, der blev berørt af stormfloden i oktober. Fredag gentager processen sig for dem, der blev berørt af stormfloden i december.
På mødet torsdag er borgmestre fra Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner ud over Stevns Kommune inviteret med fra vores landsdel.
Fredag er borgmestre fra Odsherred, Holbæk, Kalundborg og Slagelse kommuner inviteret med.
- De fleste borgmestre tager det her meget alvorligt. Vi står i en meget svær situation siger Henning Urban Dam Nielsen.
Hele den sydlige del af Sjælland foruden Møn, Lolland, Falster og de mindre øer i farvandet omkring Lolland blev udsat for stormflod.
Billeder viste efterfølgende, hvordan sommerhuse stod under vand helt op til tagskægget, og i Præstø er mange butikker først nu for alvor tilbage i normal gænge.
- Vi på Stevns blev faktisk berørt i begge stormfloder - og vi har tilsvarende oplevet store problemer med oversvømmelser efter de store mængder nedbør, der er kommet, siger han.
Kommunen arbejder fortsat på genetableringen af de mange ting, der blev ødelagt.
En central vej i kommunen er blevet genetableret for anden gang - og kommunen skal på sit næste møde diskutere en særbevilling på 5,2 millioner kroner til at genetablere den kommunale del af havnen i Rødvig.
Den kommunale del af havnen er omkring en tredjedel af det samlede havneareal i byen.
Det bliver ikke bedre
Selvom stormfloden i oktober var historisk alvorlig mange steder i vores område, så er der ikke udsigt til bedring.Problemerne med vand står dog til at blive endnu værre i fremtiden, viser en analyse fra den grønne tænketank Concito, der præsenteres torsdag.
Ifølge deres beregninger, så er hver tredje hus i Danmark på den ene eller anden måde udsat.
Helt præcist 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritids-boliger er i fare på grund af vand fra havet, jorden, åer eller i form af regn.
Til det arbejde håber han, at staten dels vil hjælpe økonomisk med arbejdet - men også, at de vil slække på mange regler, der i dag gør det svært at løse opgaven med at beskytte kysten.
Han nævner et konkret eksempel med et dige nær Tryggevælde å.
I årevis har kommunen søgt staten om at måtte bygge det højere, eller alternativt flytte det længere ind i landet. Begge dele fik de nej til.
- Ved stormfloden var diget væk, og nu skal vi bygge det igen. Nord for åen ligger diget trukket længere ind i landet - og det holdt langt bedre. Det vil vi også gerne gøre her - men det må vi ikke, fordi området er et Natura 2000-område, siger Henning Urban Dam Nielsen.
- Men det skal vel ikke betyde, at man ikke må beskytte kysten, siger han, og understreger, at det for ham ville være den bedste løsning at bygge diget længere inde i landet, også selvom det er gennem beskyttet natur.
Borgmesteren fremhæver desuden molerne til havnene, som man har ønsket at bygge højere.
- Vi ville gerne gøre molen i Rødvig en meter højere, så den bedre kunne stå imod bølgerne. Men det har vi fået nej til, siger han.
Henning Urban Dam Nielsen vil i det hele taget gerne have, staten kommer nærmere arbejdet med at beskytte landet.
- Tit har vi en oplevelse af, at de er meget langt væk, og at det hele bliver meget stift og regelret, og ikke altid så fornuftigt i forhold til den enkelte situation, siger han.