Nyhedsoverblik

Årets varmeste dag fik ishusets fryser til at bryde sammen

Torsdag bliver årets varmeste dag, hvor temperaturerne var over 30 grader.

Det mærkede de i Vaffelbageriet Enø, hvor masser af kunder havde fundet vej til for at blive kølet ned. 

De høje temperaturer betød dog, at fryseren kom på overarbejde.

- Vi har haft lidt problemer med fryseren i den her varme, siger Olga Nygaard, der er medejer af Vaffelbageriet Enø, og fortsætter:

- Fryseren var på overarbejde, så en del af isen smeltede.

Varmen fik kunderne til at strømme efter is hos isbutikken, som havde problemer med fryseren.
Varmen fik kunderne til at strømme efter is hos isbutikken, som havde problemer med fryseren. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Ved Holbæk Flyveplads registrerede DMI 30,5 grader.

Det slår årets hidtil højeste temperatur på 30,4 grader, som blev målt den 27. juni i Langø.

- Det sker meget sjældent, at vi oplever over 30 grader så sent på sommeren, skriver DMI på X.

For at slå varmerekorden skal vi dog tilbage til 1975, hvor der en dag i august blev målt 36,4 grader, lyder det.  

Den hede dag skyldes, at en meget varm luft strømmer op over landet sydfra. 

En koldfront er dog ved at nærme sig vestfra, hvor der også efterhånden vil komme byger, skriver DMI.