Den nye gymnasieuddannelse skal tage tre år og have et lavere karakterkrav end de andre gymnasieuddannelser, hvilket regeringen præsenterer i sin helhed i oktober i et udspil.
- Jeg har sagt i Undervisningsministeriet, at jeg giver is, hvis der er nogen, der kan finde en reform, hvor man har investeret så massivt økonomisk i uddannelse, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Unge skal kunne tage uddannelsen fra 2030, hvor regeringen afsætter to milliarder kroner årligt fra hovedsageligt det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud i fremtiden.