Rekordmange ansøgere, men også rekordstor støtte. Coronakrisen har sat sine spor mange steder, men altså også i årets julehjælp.
Mange har nemlig udvist samfundssind, så det største beløb nogensinde er blevet indsamlet til julehjælpen fra Dansk Folkehjælp. Siden starten af december er hele 18,7 millioner kroner blevet samlet ind. Fire millioner kroner mere end sidste år.
- Der har været samfundssind i år, og det er også en del af forklaringen, at vi har fået en håndsrækning fra mange sider af. Det var rigtig dejligt, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.
Ekstra mange får hjælp
Over 15.000 mennesker har i år søgt om julehjælp. Det er rekordmange, derfor var det også en lidt nervøs Klaus Nørlem i starten af december, der ikke vidste, hvor mange penge, der kunne samles ind.
- Da vi gik ind i december måned og havde første indsamlingsdag, der må jeg sige, at der kiggede vi ind i noget, vi ikke kendte i forvejen. Hvordan har det her påvirket dem, der er så vigtige for den her indsamling, siger Klaus Nørlem.
Klaus Nørlem havde dog ingen grund til at være nervøs. Den første december deltog 175 erhvervsfolk, blandt andet fra Næstved, Lolland og Falster, i en stor indsamlingsdag. Via deres netværk fik de samlet 13,4 millioner kroner ind på bare én enkelt time. Derudover er det sket en tredobling i støtten fra private i forhold til sidste år, hvor mange blandt har valgt at støtte via MobilePay og SMS.
Julehjælp fra Dansk Folkehjælp
Julehjælp 2020 har en samlet værdi af 1.500 kroner pr. familie og består af:
- Julemad og kolonialvarer
- 1 gavekort til indkøb af gaver til familiens børn
Julehjælp 2020 uddeles af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger og frivillige.
Kilde: Dansk Folkehjælp
Også en række fonde står bag de mange millioner, såsom Novo Nordisk Fonden, Poul Erik Beck Fonden og Augustinus Fonden. Derudover har Elgiganten og Rema 1000 støttet med 4,8 millioner kroner, hvilket altså bringer det samlede beløb op på 18,7 milloner kroner. Beløbet betyder, at 4.400 hjælpepakker er blevt delt ud, 4.000 mere end sidste år.
- I virkeligheden, så er det måske det, vi bestræber os mest på. Det at komme så mange af vores ansøgere i mødet, som vi overhovedet kan. Der må vi sige i år, at der er vi meget tæt på, og så kan vi håbe på, at de familier, der ikke har haft held til at få hjælp fra os, at de har fundet det af anden vej, siger Klaus Nørlem.
Coronakrisen har været en udfordring
Selvom mange har vist samfundssind og hjulpet dem, der har brug for det, har coronakrisen også betydet, at ekstra mange har brug for hjælp. Mere end 15.000 familier har i år søgt om julehjælp gennem Dansk Folkehjælp, og det er flere en før, og det på trods af, at fattigdommen ellers så ud til at stagnere end krisen ramte.
- Sidste år, i forbindelse med jul, så vi for første gang en stagnering i ansøgertallet. Det er fladet ud på et rekordhøjt niveau, men vi havde en forventning om, at vi ville se en mindre tilbagegang i år. Og så kommer corona, som ingen kunne forudse. Det betyder jo lige pludselig, at der kommer nogle nye ansøgere, der ikke har ansøgt tidligere, sagde generalsekretær Klaus Nørlem i slutningen af november, da de sidste havde mulighed for at ansøge.
Ud fra ansøgningerne kan man se, at mange har tilkendegivet at coronakrisen, har gjort deres øknomisk situaiton værre. Det har ført til, at flere nye ansøgere er kommet til, der som følge af coronakrisen har mistet deres job og er kommet på overførselsindkomst. Det drejer sig om næsten fem procent i regionen.
- Den stigning, vi kigger ind i, matcher meget godt de her ny-fattige, som har mistet deres job og er kommet på overførselsindkomst, som nu henvender sig til os for at give deres børn en god jul, sagde Klaus Nørlem i starten af december.
Derfor glædet det også generalsekretæren, at selvom krisen har kraset, så har folk alligvel valgt at støtte op.
- Vi er utrolig glade for, at i en krisetid, er vi rykket os sammen, og kærer os om, at alle kommer godt ud af 2020, inklusiv dem, der står på bunden af vores samfund. Det er ret vigitigt. Det er en værdi, vi alle kan glæde os over.
Han understreger dog, at det ikke er ansøgertallet og støtten, der bør gå op. Faktisk bør der kæmpes endnu mere for at nedbringe fattidommen.
- Vi har ikke noget ønske om, hverken at samle ind eller dele ud til fattige familier. Vores vigtigste rolle er at gøre os overflødige, og jo før vi kan gøre det, jo bedre er det, siger Klaus Nørlem.