Bagsiden af den grønne strøm - vindmøllerester graves ned i jorden

I årtier har vindmøllerne fyldt mere og mere i landskabet. Når møllerne er udtjente, ender de deres dage med at blive gravet ned i Gerringe på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kirkegård. Losseplads. Miljøcenter. Der er mange måder at tale om det på, men én ting er både kommuner, erhvervsliv og politikere enige om: Det er affald, der bliver gravet ned til deponi, og der er ingen planer om at grave det op igen. For to år siden blev Lolland-Falsters affaldsselskab REFA kontaktet af en virksomhed, der ønskede at dumpe 250 tons vindmølleaffald på pladsen i Gerringe. 

- De skal jo være et et sted, vi kan jo ikke lægge det langs motorvejen, siger Kenneth Prehn, der er kommunikationskonsulent hos REFA. 

Han viser rundt på pladsen, der efterhånden er et mindre bjerg, der tårner sig op mellem de grønne marker på Lolland. REFA har som opgave at servicere borgere og virksomheder, og derfor kan de ikke sige nej til affaldet.

De 250 tons vindmøllerester, der også består af glasfiber, er blevet gravet ned på pladsen. Ovenpå er der lagt nyt, blandet deponiaffald.

- Det gør vi for at få det til at fylde mindre. Som udgangspunkt er det her en slutdeponering, fortæller Kenneth Prehn til TV2 ØST. 

Skrottede vindmøller fylder godt på pladsen i Gerringe. Når vindmøllerne ikke længere kan lave grøn strøm, bliver de skrottet og læsset af på pladsen, inden der bliver læsset jord over.
Skrottede vindmøller fylder godt på pladsen i Gerringe. Når vindmøllerne ikke længere kan lave grøn strøm, bliver de skrottet og læsset af på pladsen, inden der bliver læsset jord over. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Kommunikationskonsulenten iagttager en lille, splittet vindmølle, som en landmand dumpede på pladsen kun få timer forinden. 

- Den her skal der formentligt ikke gøres mere ved, der kører vi jord henover, forklarer han.

Og i fremtiden skal der formentlig findes plads til flere møller. Så langt øjet rækker fra miljøcenteret på det sydlige Lolland, snurrer vingerne på kridhvide vindmøller.

Ind under gulvtæppet 

Det er især vingerne, der består af glasfiber, som er et superlet og slidstærkt materiale, der giver problemer. Glasfiber, der består af cirka 70 procent glas kan ikke brænde, og det har derfor været svært at genanvende, når en vindmølle har udtjent sine tyve til fyrre år på markerne. Derfor har løsningen indtil nu været at feje miljøproblemet ind under gulvtæppet.

Vindmøller
Læs også
Flertal vil give mere støtte til naboer til vindmøller
Vindmøller
Læs også
Flertal vil give mere støtte til naboer til vindmøller

Jens Peter Mortensen, der er miljøpolitisk rådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening, mener, at vindmølleproducenterne bør tage mere ansvar for, at vindmøllerne ikke ender i jorden. 

quote Det er ikke optimalt. Det er noget, vi i vindmølleindustrien arbejder målrettet på

Jan Hylleberg, administrerende direktør, Wind Denmark

- Det er meget typisk, at man laver en produktion, og når den så er brugt, så siger man, at det er kommunens ansvar. Det duer ikke i fremtiden. Vi skal hen til, at det er vindmølleindustrien, vi skal være sure på, hvis affaldet deponeres, siger han til TV2 ØST. 

Wind Denmark repræsenterer 2700 medlemmer for vindindustrien i Danmark. Den administrerende direktør, Jan Hylleberg, er godt bekendt med problematikken.

Ifølge Jan Hylleberg, administrerende direktør for Wind Denmark, arbejder branchen målrettet for at finde en løsning på problemet med glasfiber, der ellers havner i deponi.
Ifølge Jan Hylleberg, administrerende direktør for Wind Denmark, arbejder branchen målrettet for at finde en løsning på problemet med glasfiber, der ellers havner i deponi. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

- Det er ikke optimalt. Det er noget, vi i vindmølleindustrien arbejder målrettet på. Det har været den primære mulighed, og det har foregået i dialog med de offentlige myndigheder, siger han til TV2 ØST. 

Der findes ikke en enkel oversigt over, hvor glasfiberet og vindmøllerne ender, men Miljøstyrelsen anslår, at der hvert år graves 15.000 tons ned til deponi i Danmark. Vel at mærke fra forskellige industrier, men det er formentligt vindmølleindustrien, der har den største andel. 

Nyt glasfiber også gravet ned 

I Nakskov ligger havvindmølleproducenten MHI Vestas, der producerer nye havvindmøller. Også her er fabrikschefen godt klar over, at vindindustrien endnu ikke kan kalde sig hundrede procent grøn.

- Vores målsætning er 100 procent. Vi skal finde en løsning i samarbejde med hele branchen i Europa, siger Annika Piile Steen, fabrikschef i MHI Vestas, til TV2 ØST. 

Annika Piile Steen, fabrikschef i MHI Vestas, fortæller, at der skal findes en løsning i samarbejde med hele branchen på udfordringerne med genanvendelse af glasfiber.
Annika Piile Steen, fabrikschef i MHI Vestas, fortæller, at der skal findes en løsning i samarbejde med hele branchen på udfordringerne med genanvendelse af glasfiber. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Når MHI Vestas skal producere nye vinger til deres havvindmøller, skærer de overskydende glasfiber fra i produktionen. Indtil for to år siden blev det aldrig brugte glasfiber ligeledes gravet ned i jorden. 

- Det deponerede vi lokalt her på Lolland-Falster. Vi har sendt cirka 50 tons glasfiber til deponi om året, fortæller fabrikschefen til TV2 ØST. 

Virksomheden Ucomposites på Bogø er eksperter i at genanvende glasfiber fra for eksempel vindmøller.

Hvor der er vilje, er der en vej

De seneste to år er MHI Vestas dog gået over til en anden løsning. Nu sender de deres overskydende glasfiber til virksomheden Ucomposites på Bogø syd for Sjælland. Den lille virksomhed startede tilbage i 2014, og imellemtiden er mængderne af spritnyt aldrig brugt glasfiber steget siden. 

quote Vi ønsker ikke at kaste vores forbrugsmaterialer i jorden

Jakob Grymer Tholstrup, administerende direktør, Ucomposites

- Hvis vi ikke tog det ind, så ryger det til deponi. Og det er der stadig meget, der gør, siger Jakob Grymer Tholstrup, der er administerende direktør i virksomheden.

Lageret på Bogø bugner med paller af ubrugt glasfiber, som Ucomposites splitter op i små dele og sælger videre til bilindustrien i Europa.

Skovtårnet
Læs også
Vindmøllerne er dømt ude – Næstved Kommune kigger fremad
Skovtårnet
Læs også
Vindmøllerne er dømt ude – Næstved Kommune kigger fremad

Som det er nu, kan virksomheden kun bruge det nye glasfiber og altså ikke glasfiber fra vingerne på eksisterende vindmøller. Der er umiddelbart ingen fare for nedsivning eller lignende ved at have glasfiber deponeret i jorden, men bliver det først blandet med andet deponiaffald, vil det være stort set umuligt at grave op igen, hvis det en dag bliver muligt at genanvende forarbejdet glasfiber.

- Vi ønsker ikke at kaste vores forbrugsmaterialer i jorden, så der bliver mere og mere af det, siger Jakob Grymer Tholstrup til TV2 ØST.

Det er både billigere og bedre for miljøet at genanvende ubrugt glasfiber fra vindmølleproduktionen, fortæller Ucomposites administrerende direktør Jakob Grymer Tholstrup.
Det er både billigere og bedre for miljøet at genanvende ubrugt glasfiber fra vindmølleproduktionen, fortæller Ucomposites administrerende direktør Jakob Grymer Tholstrup. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Ucomposites tager cirka 400 kroner for at behandle et ton ubrugt glasfiber, hvor det koster op mod 1200 kroner at få det sendt til deponi som for eksempel på miljøcenteret i Gerringe. 

- Men så har vindmølleindustrien også mere bøvl med at sortere og pakke det, og det skal også fragtes hertil, forklarer direktøren i Ucomposites. 

Miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke haft mulighed for at svare på, hvordan politikerne på Christiansborg kan være med til at sætte skub i udviklingen, så ubrugt glasfiber og gamle vindmøller ikke behøver at ende i jorden for evigt. 


Nyhedsoverblik