Vejdirektoratet er ved at lære kunstig intelligens at genkende og registrere invasive plantearter som gyldenris, lupiner, vild pastinak og bjørneklo.
Det sker i et samarbejde med Sverige og Island, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Vi har lavet nogle pilotprojekter i 2020 og 2021, som er faldet godt ud. Derfor har vi besluttet at investere i to solide kamerabokse, som skal monteres på biler og ud at samle data både i Danmark, Sverige og Island, forklarer biolog ved Vejdirektoratet Christina Steenbeck.
Planen er, at den kunstige intelligens på sigt selv kan genkende eksempelvis lupiner eller gyldenris.
Kameraerne tager hele tiden billeder og sorterer, hvad der skal gemmes. Men de skal først lære, hvad de skal gemme.
- Det skal være så simpelt som muligt, så alle kan betjene det. Her til start er der en medpassager, som skal sidde og trykke på en rød knap, når man får øje på en invasiv art. Så placeres en digital markør, og de billeder, der er taget omkring stedet, gemmes.
- Når vi når så langt, kan en hvilken som helst person starte bilen uden at være nødt til at tænke over, at kameraet kører. Så klarer teknologien det selv.
Dermed er tanken, at Christina Steenbeck kan sidde hjemme ved sit skrivebord og følge med på et kort, hvor kameraet har registreret de invasive arter.
Hvis det er nødvendigt, kan hun derefter bestille nogen til at gå ud og grave planten op.
- Jeg vil gerne, når intelligensen er trænet godt nok, at vi får et godt overblik over, hvor de invasive planter står. Det vil hjælpe os med at lave mere målrettet bekæmpelse til gavn for naturen på vores vejskråninger, forklarer Christina Steenbeck.
Flere gevinster
Det står i kontrast til indsatsen i dag, som ikke er nær så struktureret.
- Der er bekæmpelsespligt på bjørneklo, så den bliver meldt ind og bekæmpet aktivt. Men vi har mange flere invasive arter, og der er det mere op til os selv at holde øje.
Christina Steenbeck fremhæver en positiv effekt på biodiversiteten som den største fordel ved overvågning af invasive arter.
Men det kan også spare Vejdirektoratet penge, forklarer hun.
Pileurt er eksempelvis en vækststærk plante, som kan gennembryde asfalt. Hvis man kan bekæmpe den i tide, før den ødelægger asfalten, slipper man for udgifter til at reparere huller i vejene.
Øget fokus på invasive arter
En af de invasive arter, som projektet ville kunne bidrage med at bekæmpe mere systematisk, er den gule, vilde pastinak.
Vild pastinak har mange af de samme egenskaber som kæmpebjørneklo. Den indeholder for eksempel den samme type gift i plantesaften, der kan give slemme forbrændinger, hvis man får giften på huden og efterfølgende bliver udsat for sollys.
Det til trods, er der ikke en bekæmpelsespligt på vild pastinak, som der er på kæmpebjørneklo.
På grund af risikoen for forbrændinger advarer Miljøstyrelsen hvert år om planten. Det samme har Odsherred Kommune gjort i år.
- Vild pastinak er flot, som den står der i vejkanten. Men du skal ikke plukke den, for den kan give forbrændinger, skriver kommunen.
Vild pastinak blomstrer især i rabatter og langs grøftekanter rundt om i landet, men der er indtil videre ingen specifikke optegnelser over, hvor de står, eller hvor man skal være ekstra opmærksom på deres forekomst.
Skal være selvkørende
Pilotprojektet løber til udgangen af 2024. Her håber Christina Steenbeck fra Vejdirektoratet, at teknologien er rimelig selvkørende.
- Og så forestiller jeg mig, at vi skal ud at køre i blomstringssæsonen et par gange om måneden i maj og i august, så man gør det målrettet og kan følge godt med.
Den private it-virksomhed Trifork hjælper med at udvikle det fælles nordiske projekt.