Nyhedsoverblik

Blæsende dage forude

Vejret i den kommende uge byder på hård vind, men der vil også være perioder med solskinsglimt.

Sådan lyder vejrprognosen fra DMI.

Mandag bliver stort set tør med lidt eller nogen sol. Til gengæld tiltager vinden og bliver jævn til hård fra sydøst.

- Blæsevejret fortsætter tirsdag, som også byder på en del skyer og perioder med regn. Onsdag aftager vinden og bliver let til frisk, og resten af ugen står på stort set tørvejr og lidt eller nogen sol, lyder det fra Trine Pedersen, der er vagthavende meterolog ved DMI. 

Temperaturen kommer til at ligge mellem 12 og 15 grader.

Prognosen gælder fra mandag morgen til og med fredag i næste uge.