Nyhedsoverblik

Blæst giver problemer - melding om væltede træer

Blæsevejret tirsdag aften giver nu problemer for trafikken i vores landsdel.

Ikke alene må vindfølsomme køretøjer ikke passere Storebæltsbroen - nu begynder meldinger om væltede træer også at løbe ind.

Det er blandt andet tilfældet på rute 22 fra Næstved mod Slagelse mellem Førslev og Fuglebjerg, hvor trafikanter ifølge Trafikken.dk skal passe på.

Ifølge DMI er det en front med skyer, blæst og regn, der passerer Danmark vestfra, der giver problemer. Det ventes, at blæsten løjer af i løbet af aftenen.