Byggeriarbejdere demonstrerer mod arbejdsforhold på Femern Bælt-forbindelsen

12 timers arbejdsdag 28 dage i træk uden en hviledag. Det er vilkårene for udenlandske byggefolk på Femern Bælt-byggeriet, skriver 3F.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag morgen er omkring 100 utilfredse danske byggefolk og fagforeningsrepræsentanter mødt op ved Femern Bælt-byggeriet. De demonstrerer mod det hollandske tunnel-konsortium, der er ved at bygge Danmarkshistoriens største offentlige anlæg.

quote Det kan jo ikke være rigtigt, at det ikke foregår på danske løn – og ansættelsesvilkår

Bjarne Jensen, næstformand i 3F Lolland

De er utilfredse med, at hollænderne trods flere måneders forhandling ikke vil tegne overenskomst og ifølge 3F vil have byggearbejderne til at arbejde 12 timer om dagen 28 dage i træk uden hviledage.

- Der er tale om Danmarkshistoriens absolut største anlægsprojekt. Det kan jo ikke være rigtigt, at det ikke foregår på danske løn – og ansættelsesvilkår, siger Bjarne Jensen, næstformand i 3F Lolland, til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Repræsentanter fra 3F, Dansk El forbund, Dansk Metal, Malerforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet, HK og Teknisk Landsforbund er mødt op for at vise deres utilfredshed.
Repræsentanter fra 3F, Dansk El forbund, Dansk Metal, Malerforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet, HK og Teknisk Landsforbund er mødt op for at vise deres utilfredshed. Foto: Stephan Svingkær - TV2 ØST

Vilkårene gælder angiveligt for 30-35 udenlandske maskinførere og bygningsarbejdere, der lige nu er i gang med anlægsarbejdet på Danmarks dyreste byggeprojekt, Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, skriver 3F.

- De udfører arbejde i Danmark, og de arbejder på et dansk projekt, som er finansieret af de danske skatteydere, så selvfølgelig skal det forgå på danske vilkår, siger Claus von Elling til TV2 ØST.

Storstrømsbro
Læs også
Fagforening om byggeriet af ny Storstrømsbro:
Udenlandsk arbejdskraft dominerer offentlig millardbyggeri
Storstrømsbro
Læs også
Fagforening om byggeriet af ny Storstrømsbro:
Udenlandsk arbejdskraft dominerer offentlig millardbyggeri

Demonstrationen mod Femern Bælt entreprenøren FBC foregår onsdag formiddag kl. 09.00 til 12.00 på Vestre Kaj i Rødbyhavn. 

Til stede er repræsentanter fra 3F, Dansk El forbund, Dansk Metal, Malerforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet, HK og Teknisk Landsforbund.

Artiklen fortsætter under billedet.

Demonstrationen mod Femern Bælt entreprenøren FBC foregår onsdag formiddag i Rødbyhavn.
Demonstrationen mod Femern Bælt entreprenøren FBC foregår onsdag formiddag i Rødbyhavn. Foto: Stephan Svingkær - TV2 ØST

Næstformand i 3F: - Vi vil have overenskomst nu

Det hollandske tunnel-konsortium, Femern Belt Contractors (FBC), FBC har trods måneders forhandlinger endnu ikke villet skrive under på en overenskomst.

Artiklen fortsætter under billedet.

Næstformand i 3F Lolland, Bjarne Jensen fortæller til TV2 ØST, at formålet med dagens demonstration er, at få det hollandske konsortium til at tegne en overenskomst. 
Næstformand i 3F Lolland, Bjarne Jensen fortæller til TV2 ØST, at formålet med dagens demonstration er, at få det hollandske konsortium til at tegne en overenskomst.  Foto: Stephan Svingkær - TV2 ØST

Næstformand i 3F Lolland, Bjarne Jensen, har været med til forhandlingerne med det hollandsk-dominerede konsortium.

- Det hele startede tilbage i februar, og så blev vores samfund lukket ned og i al den tid, sad vi og forhandlet via video. Den 29. maj er vi i mål og har forhandlet overenskomst og skal bare have den skrevet under. Det gjorde vi med det samme, men hollænderne skrev den aldrig under, siger han til TV2 ØST.

- Formålet med i dag er, at vi gerne vil have en underskrift på den her overenskomst, som vi har siddet og forhandlet igennem mange måneder. Det er det, vi gerne vil vise med den her demonstration. Vi vil have en overenskomst nu.

Værner om den danske model

Næstformanden fra 3F understreger, at de fortsat gerne vil forhandle med det hollandske konsortium - de vil bare have overenskomsten på plads først.

quote De kommer lige fra en kæmpe opgave i Dubai, og der har man ikke de samme regler, som vi har i Danmark

Bjarne Jensen, næstformand i 3F Lolland

- Vi vil have en overenskomst, og vi vil have en underskrift på den. Og så vil vi selvfølgelig gerne forhandle videre derfra. Vi er ikke uvillige til at forhandle, og vi har også forhandlet frem og tilbage. Vi laver bare ingen aftaler lokalt, før vi har den her overenskomst, siger Bjarne Jensen.

Selvom der er flere af de udenlandske arbejdere, der er villige til at arbejde 12 timer om dagen 28 dage i træk, så siger de danske bygningsarbejdere fra.

- Som udgangspunkt er det et firma, der arbejder i hele verden. Der er mange forskellige nationaliteter, og de er vant til andre steder i verden – de kommer lige fra en kæmpe opgave i Dubai, og der har man ikke de samme regler, som vi har i Danmark, siger han.

- Vi har noget i Danmark, der hedder Den Danske Model, og den værner vi om og holder fast i. Vi kan ikke accepterer, at der er nogle, der kommer andre steder fra og arbejder på ulige vilkår.


Nyhedsoverblik