En ny Storstrømsbro skulle give hundredvis af lokale jobs. Det var i hvert fald meningen.
Da man i 2012 præsenterede den nye Finanslov, var det med en finansminister ved roret, som troede på, at en ny Storstrømsbro kunne kaste en masse jobs af sig til danskerne.
- Jeg tror, at det vigtigste, vi kan gøre er, at vi sikrer, at der er kvalificeret dansk arbejdskraft, lød det fra Bjarne Corydon.
Men nu viser en opgørelse fra Vejdirektoratet, at 75 procent arbejdskraft på det offentlige milliardprojekt er på udenlandske hænder. Det skriver Fagbladet 3F.
75 procent af arbejdskraften på byggepladsen er fra udlandet
Byggeriet af den nye bro er domineret af udenlandske byggeselskaber fra blandt andet Portugal, Rumænien og Italien, der tager deres egen lavtbetalte arbejdskraft med.
På en liste over byggeriets 11 største virksomheder målt på arbejdskraft (hovedentreprenøren og de 10 største underentreprenører, red.) er der kun to danske virksomheder. Antallet af underleverandører og deres medarbejdere ændrer sig hele tiden og er lige nu påvirket af corona-situationen. Det betyder, at de to danske firmaer på listen, ikke længere er med på projektet, skriver Fagbladet 3F.
Før corona-krisen satte ind, var der op mod 200 bygningsarbejdere i gang på Storstrømsbroen, og hos Vejdirektoratet vurderer projektchef Niels Gottlieb, at omkring 75 procent af arbejdskraften på byggepladsen er fra udlandet.
De lokale fagforeninger, der følger byggeriet tæt, mener, at det kan være endnu mere.
- Jeg vil skyde på, at det er omkring 80 procent af byggeriet indtil videre, der er lavet af italienere og andre udlændinge, og der vil komme endnu mindre dansk arbejdskraft, nu hvor produktionen rigtigt er kommet i gang, siger Dennis Fridthjof, der er formand i Dansk El-Forbund Storstrøm og jævnligt deltager i løntjek og andre aktiviteter på brobyggeriet, til Fagbladet 3F.
Forventning om udenlandsk arbejdskraft
Hos 3F Guldborgsund, som organiserer områdets bygningsarbejdere, har faglig sekretær Finn Jensen samme oplevelse.
Det er hovedsageligt store udenlandske selskaber, som kommer hertil og opretter en dansk filial.
- Det er hovedsageligt store udenlandske selskaber, som kommer hertil og opretter en dansk filial. Men de har selv arbejdskraft med fra hjemlandet, så det kommer ikke vores lokale bygningsarbejdere og ledige til gode, siger fagforeningsmanden til Fagbladet 3F.
Den lave andel af lokal arbejdskraft, kommer ikke bag på borgmesteren fra Lolland.
- Det har hele tiden været sådan, at vi forventer 1/3 del er dansk arbejdskraft og 2/3 er udenlandsk arbejdskraft, siger Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 ØST.
- Nu er Storstrømsbroen et meget lille byggeri sammenlignet med Femern, og der er mange flere mennesker, der skal serviceres lokalt. Det er dem, vi har fokus på.
Lokale kan byde ind med rengøring, catering, træning
Borgmesteren fra sydhavsøerne mener derfor stadig, byggeriet kaster en masse andre arbejdspladser af sig:
- Én arbejdsplads inden for egnen, giver én arbejdsplads uden for egnen. Og den ene arbejdsplads, der kommer uden for egnen, er lokale virksomheder, der får mulighed for at byde ind med rengøring, mad, faciliteter, træning, kultur og alle de ting, der ligger på siden af det. Det er klart, at konsortierne får nogle bedre tilbud, siger Holger SchouRasmussen .
- Det er en hel by, der skal serviceres med alle de funktioner, der er. Der er jo nogle, der ser muligheder der. Det kan kun håndteres lokalt.
Lokale virksomheder får mulighed for at byde ind med rengøring, mad, faciliteter, træning, kultur
Det er begrænset, hvor mange danske virksomheder, der kan tilbyde samme prisleje, som dét byggeselskaber fra Italien og Rumænien kan tilbyde, mener borgmesteren.
- Der er ikke noget dansk firma, der er stort nok til at stå med de opgaver alene, og det er derfor, udenlandske aktører kommer ind. De har maskiner og folk til at lave så store infrastruktur-byggerier. Vi har ekspertisen inden for udviklingen af det hele, Cowi, osv. som tegner og konstruerer. Det er dér, vi har nogle kompetencer, siger Holger Schou Rasmussen .
- Det, som sådan et projekt kan give os, er læring på, at vi bliver endnu dygtigere til at forberede og etablere og igangsætte infrastrukturbyggerier. Så kan det godt være, der er nogle andre, der skal bygge det. Der findes ikke 6.000 mennesker til de funktioner i Danmark, der vil løfte det arbejde - og slet ikke i lokalområdet.
Italiensk hovedentreprenør tilfreds
Den italienske hovedentreprenør SBJV mener, at de har levet op til deres forsikringer om at ville hyre lokal arbejdskraft.
- Vi er meget tilfredse med niveauet for lokal arbejdskraft. Med lokal mener vi danskere, men også EU-borgere med permanent ophold i Danmark, lyder det i et skriftligt svar til Faglbadet 3F fra Luciano Brunetti, der er direktør i det italienske byggeselskab Itinera, som fører an i SBJV-konsortiet.
Han vurderer, at der er omkring 30 procent lokal arbejdskraft på Storstrømsbroen lige nu.
Luciano Brunetti forklarer videre, at brobyggeriet har stået på i en periode med lav ledighed og fuldt tryk på den danske byggebranche.
- Derfor har mange danske virksomheder desværre valgt ikke at deltage i vores udbud, og derfor er der et flertal af udenlandske virksomheder, der arbejder med projektet. Vi har dog opfordret alle virksomheder, som vi samarbejder med, til at rekruttere lokale medarbejdere, og det er der heldigvis flere, der har gjort, lyder det fra den italienske byggechef.
Ikke mange danskere er villige til at udføre manuelt arbejde
Lollands borgmester mener også, at den lave arbejdsløshed i byggebranchen kan være en afgørende faktor:
- Lige nu ser det ud til, at inden for byggeriet er der fuld flow, og beskæftigelsen er i top, siger Holger Schou Rasmussen .
Hvis det hele skal løses med dansk arbejdskraft, så bliver det med de arbejdsløshedskurver, vi har i øjeblikket, så var det ikke blevet bygget
- Hvis det hele skulle løses med dansk arbejdskraft, så var det med de arbejdsløshedskurver, vi har i øjeblikket, ikke blevet bygget. Så var det først blevet bygget om 30 år.
Han mener, det er svært at finde danske byggefirmaer, der kan tilbyde den sammen arbejdskraft til den pris, som andre lande kan tilbyde:
- Vi har et samfund, hvor vi tjener penge på andre områder, og så har vi råd til, at folk fra andre lande laver noget, som vi skal bruge, fordi vi ikke har nogen, der har lyst til. Folk gider snart ikke gøre rent mere, men der skal jo gøres rent. Vi har fået et land, hvor mange uddanner sig og tager lange uddannelser, og det betyder, at det her manuelle arbejde, for det meste bliver lavet af udlændinge.
Coronakrisen kan føre til mere lokal arbejdskraft
Coronakrisen og nedlukningen har dog ført til, at mange danskere har mistet deres job, og dét mener Holger Schou Rasmussen kan føre til, at danske virksomheder kan rekruttere flere ansatte og dermed byde ind med et bedre tilbud i udbudsrunderne.
- Dagen inden coronakrisen indtraf, var der næsten ingen ledig kapacitet. Nu har vi måske et håb om, at vi kan vende det, og der kommer flere danskere. Femernbyggeriet vil gerne samle dem op, som kan bidrage til det her projekt, siger borgmester Holger Schou Rasmussen .
Men selvom størstedelen af arbejdskraften på byggeriet på nuværende tidspunkt er fra udlandet, betyder det stadig, at arbejdsvilkår og lønforhold skal være efter gældende danske regler.
- Det er vigtigt for mig, at de mennesker får en timeløn og arbejdsvilkår, der afspejler det, som vi har for danskere, siger Holger Schou Rasmussen .
Gudlborgsunds borgmester John Brædder (GL) ønskede ikke at kommentere på situationen, føend han har fået en status på detaljerne i byggeriet.