Nyhedsoverblik

Cykelløb indtager sjællandske veje

Det store cykelløb PostNord Danmark rundt cykler tværs over Sjælland fra Stevns til Holbæk.

Fjerde etape af dette års cykelløb PostNord Danmark rundt finder sted på landevejene tværs over Sjælland. 

Løbet skydes i gang lørdag 17. august fra Nytorv i Store Heddinge og slutter sidst på eftermiddagen i Holbæk. 

Af dagens 177 kilometer køres de første 40 kilometer på Stevns, hvor feltet blandt andet kommer til Rødvig, forbi Stevns fyr og Vallø Slot. 

Efter 104 kilometer skal rytterne ud på en 10 kilometer ret hård omgang ved Maglesø. Rundstrækningen skal gennemkøres tre gange. 

Læs også
PostNord Danmark-ryttere startede i Holbæk: - Jeg er så stolt
Læs også
PostNord Danmark-ryttere startede i Holbæk: - Jeg er så stolt

Derefter går ruten ad små veje til Holbæk. Fjerde etape afsluttes med en 6 kilometer lang rundstrækning i hjertet af Holbæk, hvor rytterne tre gange skal op ad Ahlgade, inden vinderen kåres på Havnevejen.

Det er første gang, at Stevns Kommune er med i PostNord Danmark Rundt, mens Holbæk har været målby to gange tidligere.

I forbindelse med løbet arrangerer Stevns Kommune et motionsløb for voksne og et mindre cykelløb for børn. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.