Siden starten af 1990'erne er middellevetiden for danskerne stort set steget uafbrudt.
Det gjorde den også sidste år, hvor middellevetiden for mænd og kvinder steg med henholdsvis 0,31 år og 0,27 år.
Dermed er middellevetiden for mænd nu 79,3 år og 83,2 år for kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som en person født i dag har udsigt til at leve i.
Når danskerne bliver ældre og ældre, stiller det automatisk ekstra krav til pensionen.
Det bemærker Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.
- Når vi kan se frem til at blive ældre, stiller det os basalt set over for to valg; spar mere op til pension eller bliv længere på arbejdsmarkedet - i hvert fald hvis vi vil bibeholde vores levestandard, når vi går på pension, siger han i en skriftlig kommentar.
Stigende pensionsalder
Den længere tid på arbejdsmarkedet bliver bestemt af politikerne, når de ved lov fastsætter folkepensionsalderen. Den er igennem årene blevet hævet, i takt med at danskernes gennemsnitlige levealder også er steget.
Det betyder, at især de unge får flere år til at spare op til pensionen, hvis de altså holder sig til at gå på pension efter den forventede pensionsalder.
Det bedste råd fra Brian Friis Helmer er, at man sørger for at lægge en plan for sin pension og sin opsparing.
- Den plan ændrer sig naturligvis livet igennem, i takt med at man måske får kæreste/ægtefælle, børn, hus og bil. Men netop derfor skal man løbende justere planen og ønskerne til ens tilværelse som pensionist.
- På den måde sikrer man sig, at man hele tiden sparer det rette beløb op, siger Brian Friis Helmer.
Han tilføjer, det er vigtigt at huske på, at man ud over pensionsopsparingen kan have anden formue blandt andet i form af bolig eller frie midler.
Det sidste kan eksempelvis være indestående på en almindelig bankkonto.