Der er dansk-tysk enighed om tog over grænsen ved Femern

Region Sjælland og den tyske delstat Slesvig-Holsten vil have lokale tog til at køre under Femern Bælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når tunnelen under Femern Bælt efter planen åbner for togtrafik i 2029, skal det ikke kun være muligt at komme hurtigt frem mellem storbyerne København og Hamborg. 

Hvis det står til Region Sjælland og den tyske delstat Slesvig-Holsten, skal det også være muligt at hoppe på et lokaltog og rejse mellem mindre byer på begge sider af grænsen og bæltet. 

Det har Region Sjælland og Slesvig-Holsten netop givet hinanden håndslag på at arbejde hen i mod i en netop indgået fælles handlingsplan. 

quote Vi vil med handlingsplanen skabe sammenhæng og sikre en tæt integration på tværs af Femern Bælt

Christian Wedell-Neergaard, udvalgsformand

- Det skal være naturligt for borgere og virksomheder at bevæge sig på tværs og derfor skal vi mere end 'bare' at bygge en tunnel af beton og sten, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland.

Skabt til pendlere

Målet er blandt andet at gøre det muligt for pendlere på Sjælland og Lolland-Falster nemt at kunne rejse til for eksempel Kiel eller Lübeck eller andre større byer i Slesvig-Holsten. 

-  Vi vil med handlingsplanen skabe sammenhæng og sikre en tæt integration på tværs af Femern Bælt. Her er det afgørende, at vi får forbundet byer på begge sider med lokale togforbindelser.

Ifølge  Christian Wedell-Neergaard, skal der laves et fælles billetsystem.
Ifølge Christian Wedell-Neergaard, skal der laves et fælles billetsystem. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST - Arkivfoto

- De vil gøre det muligt at komme til både arbejde, uddannelse og oplevelser på den anden side af bæltet, forklarer Christian Wedell-Neergaard (K), der er formand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland. 

Læs også
Nu starter tyskerne byggeriet af jernbanen til Femern-tunnelen
Læs også
Nu starter tyskerne byggeriet af jernbanen til Femern-tunnelen

Der er også planen at skabe et fælles billetsystem, der vil gøre det nemmere for folk at rejse med tog på tværs af grænsen. 

Initiativet kommer ifølge Christian Wedell-Neergaard, blandt andet fordi der vil være for få stop på fjerntogene mellem Hamborg og den danske side af Femern Bælt, til at de vil kunne bruges som pendlertog.


Nyhedsoverblik