Nyhedsoverblik

Derfor var 2.200 kunder uden strøm

Mandag aften oplevede i alt 2.200 kunder borgere flere steder på Sjælland at stå uden strøm

Det skyldes, at der var tekniske problemer hos både Zeanet og Cerius.

Hos Cerius var det en fejl på højspændingsnettet, som var skyld i, at i alt 2.200 kunder stod uden strøm. 

TV2 ØST skrev mandag aften, at der var 900 kunder syd for Næstved, der var uden strøm, men i virkeligheden var antallet endnu højere.

-  Da der var flest uden strøm, drejede det sig om cirka 2.200 kunder. Størstedelen af dem havde relativt hurtigt strøm igen, og de sidste 900 blev løbende genforsynet. 

- De allersidste havde strøm igen kl. 20.45. Det vil sige, at de var uden strøm i to timer og tyve minutter, oplyser presseansvarlig for Cerius Philip Brønnum Olesen.

Han er ikke bekendt med, at strømafbrydelsen førte til nogle alvorlige hændelser eller udgjorde andre større gener for kunderne.