DSB tilbyder pendlere to måneders gratis transport

DSB tilbyder pendlere to måneders gratis transport som kompensation, når Banedanmark lukker for togtransport fra Næstved til Ringsted i otte måneder

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange pendlere har været trætte af Banedanmark og deres historisk lange sporarbejde som følge af Ringsted-Femern-banen.

Men nu er DSB klar med en kompensation til de pressede pendlere på Sydbanen, når Banedanmark lukker for al togtransporten fra Næstved til Ringsted i otte måneder fra den 28. marts til 29. november.

quote Der vil fremover kun være et par dage - typisk over en weekend - hvor vi er tvunget til at spærre for togtrafik

Klaus S. Jørgensen, projektdirektør i Banedanmark

DSB tilbyder nemlig pendlere to måneders gratis transport. Det skriver sn.dk.

- Det er første gang, vi yder to måneders kompensation til vores faste pendlere. Og det er første gang, vi melder det ud, fortalte DSB's informationschef Tony Bispeskov ifølge avisen på et møde tirsdag i Glumsø.

20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved
20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved

DSB har dermed erkendt, at pendlerne bliver ekstraordinært pressede, når toget skiftes ud med togbusser, og rejsetiden til arbejdspladserne i hovedstadsområdet forlænges betragteligt.

Fremover vil det kun være et par dage

Den gode nyhed er, at når de otte anstrengende måneder er forbi, så kommer der ikke flere togspærringer mellem Vordingborg i syd og København i nord. Modsat nede på Falster, der står overfor nye trafikale udfordringer også i 2021.

- Vi vil ikke se noget tilsvarende, som den lukkeperiode vi står overfor lige om lidt. Der vil fremover kun være et par dage - typisk over en weekend - hvor vi er tvunget til at spærre for togtrafik. Det kan jeg garantere, sagde projektdirektør i Banedanmark, Klaus S. Jørgensen til Sjællandske.

Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST.


Nyhedsoverblik