DSB varsler prisstigninger

Dyrere brændstof er en af årsagerne til, at danskerne den 15. januar vil opleve en række prisændringer, når de rejser med offentlig transport.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag den 15. januar kan danskerne se frem til ændringer i priserne på den offentlige transport rundt om i landet.

For rejser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn vil priserne stige med næsten fem procent, og stigningerne skyldes de stigende udgifter til blandt andet brændstof, skriver DSB i en pressemeddelelse. 

Dog er det ikke alle priser, der vil komme til at stige. Enkeltbilletter vil falde og nogle steder vil billetprisen falde så meget, at der vil være en udligning mellem rejsekortet og enkeltbilletterne.

20200723-201345-L-1920x1280we
Læs også
Her rammer sporarbejdet i 2023
20200723-201345-L-1920x1280we
Læs også
Her rammer sporarbejdet i 2023

Øst for Storebælt vil borgerne, som rejser med enkeltbilletter opleve prisnedsættelser med 6,3 procent.

- Vi ønsker, at det skal være mere enkelt at gennemskue hvilken billet, der passer bedst til din rejse, uanset hvilken kanal billetten er købt i, så vi har valgt at regulere på priserne for at mindske forskellen i priserne, siger kundechef i DSB, Charlotte Saltoft Kjærulff i pressemeddelelsen. 

De nye priser betyder blandt andet, at kunder, der bruger et almindeligt rejsekort, vil opleve, at en rejse i tre zoner på rejsekort stiger med 2 kroner til 23,50 kroner.

Prisændringerne påvirker ikke langdistancependlere

Som langdistancependler vil man dog ikke komme til at mærke noget til prisændringerne, da der ikke er vil ske ændringer, hvis man pendler mere end ti zoner. 

Dog kan man se frem til stigninger på op mod ni procent, hvis man har et pendlerkort til kortere distancer. 

I den forbindelse opfordrer kundechef i DSB, Charlotte Saltoft Kjærulff, pendlere til at undersøge om et pendlerkort kan betale sig. 

- Hvis man rejser mere fast, vil vi anbefale kunderne at prøve at tage et pendlertjek for at se, om det er et pendlerkort, der bedst kan betale sig. For selv om man arbejder hjemme nogle dage om ugen, kan det være en attraktiv mulighed for eksempel at have et Pendler20 pendlerkort.

Bevar bussen
Læs også
Det bliver dyrere at køre med bus og tog
Bevar bussen
Læs også
Det bliver dyrere at køre med bus og tog

Det er Trafikstyrelsen, som hvert år fastsætter, hvor meget priserne i offentlig transport maksimalt må stige. Det sker med takststigningsloftet.

Når priserne står til at stige 4,9 procent, er der tale om den højeste gennemsnitlige stigning, siden takststigningsloftet trådte i kraft i 2008.

DSB oplyser, at der fortsat vil være et stort udbud af Orange-billetter for rejser mellem landsdelene.  



Nyhedsoverblik