Når sportsdykkeren Gry Sahl Hansen er ude og dykke i Dybsø Fjord er det et sørgeligt syn, der møder hende.
Det er en sort død bund. Det er ikke så spændende, og det er sørgeligt
- Når jeg er nede under havets overflade, så oplever jeg fedtemøg. Jeg oplever en kedelig bund. Jeg oplever døde krabber, og der er ikke nogen fisk.
- Det er meget, meget sørgeligt og kedeligt, siger hun.
Og Dybsø Fjord er langt fra det eneste sted i vores landsdel, hvor der er alvorlige problemer med havmiljøet.
Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Rapporten viser, at niveauet af iltsvind er det højeste i 22 år, og de indre danske farvande lider under store mængder fedtemøg.
Hvad er fedtemøg?
Fedtemøg går også under navne som trådalger og algesuppe.
Fedtemøg er hurtigtvoksende alger i havet, der sætter sig på havbund og planter og blokerer for sollyset, hvorved planterne kvæles.
Fedtemøg kan blandt andet opstå, når kvælstof udledes fra landbruget i form af gødning og gylle.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Og selvom Dybsø Fjord ikke er på rapportens liste over steder med alvorligt iltsvind, er der ikke tvivl hos Gry Sahl Hansen:
- Der ligger et 40 centimeter tykt lag trådalger. Alt det ålegræs, vi troede, vi kunne finde i forsommeren, er der ikke mere. Det er det, vi oplever derude lige nu, siger hun.
- Det er smadret
Ud for Vindebæk på Møn fisker lystfisker og miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund Christian Skotte efter havørred cirka en gang om ugen.
Men var det ikke for de store mængder fedtemøg, ville han kunne fiske meget mere.
- Hvert forår når vi når til marts måned, kommer der uanede mængder fedtemøg. Det flyder rundt i vandet alle vegne, og sætter sig på de sunde plantevækster og kvæler dem.
- Torsk og alle de fisk, der lever på bunden, de har det ad helvede til. Det er smadret, siger han.
Det er blandt andet kvælstof, der udledes fra landbruget, som giver grobund til det såkaldte fedtemøg. Derfor har lystfiskeren en klar opfordring:
- Det nytter jo ikke noget, at vi bliver ved med at hælde gødning ud i havet. Det hører ikke hjemme der.
Smålandsfarvandet lider
I den vestlige del af Smålandsfarvandet blev der sidst i september målt et kraftigt ildsvind, mens der i en østlige del blev målt et moderat ildsvind.
De seneste fire år som dykker har Gry Sahl Hansen kunnet følge med i udviklingen under vandoverfladen og på havets bund. Og bekymringen er ikke blevet mindre.
- Det bekymrer mig rigtig meget. Det er jo også noget, jeg snakker med min søn om, hvorfor han ikke fanger fisk i sit fiskenet. Tilstanden er bare dårlig, og det påvirker jo livet i havet.
- Det er en sort død bund. Det er ikke så spændende, og det er sørgeligt, siger sportsdykkeren.
Håber på forandring
Alligevel forsøger Gry Sahl Hansen at holde håbet i live, om at hun i fremtiden kan dykke ned mod en levende havbund.
- Altså jeg har en forventning om, at det bliver bedre. Det bliver jeg nødt til at tro på.
- Og med den her nye trepartsaftale, så håber jeg, at vi kan se nogle forandringer, helst hurtigt. Men jeg bliver nødt til at tro på, at det bliver bedre. Andet er simpelthen for forfærdeligt, siger hun.
Du kan læse mere om det historiske iltsvind samt høre den ansvarlige ministerens reaktion på rapportens resultater her.