Edderkopperne pibler frem

Edderkopper pipler frem i et stort omfang. Men der er ikke flere end normalt - vi lægger bare først mærke til dem nu, forklarer naturvejleder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den spiser fluer, myg og meget andet uønsket i hjemmet. 

Alligevel væmmes de fleste af os ved synet af den ubudne gæst, og helst ser den uden for hjemmets fire vægge.

quote Jeg tror, vi er blevet mere opmærksomme på alt det, der kribler og krabler

Marie Roland, naturvejleder i Naturstyrelsen

Edderkoppesæsonen er i gang, og det betyder, at de ottebenede søger indendørs.

Ifølge Marie Roland, der er naturvejleder i Naturstyrelsen, kan en række forskellige faktorer gøre, at mange har den opfattelse, at antallet af edderkopper er ekstra stort lige nu.

Edderkopperne pipler frem her for tiden - men der er ikke flere end normalt, forklarer naturvejleder Marie Roland.
Edderkopperne pipler frem her for tiden - men der er ikke flere end normalt, forklarer naturvejleder Marie Roland. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

- Vi har en stor generation af edderkopper, der blandt andet tæller korsedderkoppen og store hjulspindere. 

- De er meget små i maj og juni-måned, og så bruger de hele sommeren på at vokse sig store, og det vil sige, at bestanden af edderkopper når sit maksimum i sensommeren og efteråret, siger hun.

Større bevidsthed

Men spørger man naturvejlederen, betyder det ikke, at der er flere edderkopper end normalt, vi lægger bare først mærke til dem nu og er bevidste om, at de er her.

- Jeg tror, vi er blevet mere opmærksomme på alt det, der kribler og krabler. Vi tager billeder af dem og spørger i Facebookgrupper, og det gør, at man også selv bliver mere opmærksom på de edderkopper, man ser i ens eget hjem, siger Marie Roland.

Læs også
Yderst sjælden edderkop fundet på Møn
Læs også
Yderst sjælden edderkop fundet på Møn

Marie Roland forklarer, at edderkoppernes parringstid også resulterer i, at antallet af edderkopper føles større. 

Det skyldes, at edderkop-hannerne er ude for at finde en at parre sig med og derfor kommer til syne på blandt andet vægge og lofter.

Spindelvævet afslører edderkoppen

Edderkoppernes spindelvæv kan ifølge Marie Roland også medvirke til, vi bliver mere bevidste om dem.

- Vi oplever nu et vejrskifte, hvor vi har nogle kolde nætter, og det gør, at edderkoppespindet især i morgentimerne står flot på grund af duggen, siger naturvejlederen.

Edderkoppesæsonen er i gang, og det betyder, at de ottebenede søger indendørs.
Edderkoppesæsonen er i gang, og det betyder, at de ottebenede søger indendørs. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selvom mange sikkert har et anstrengt forhold til de små kryb, pointerer Marie Roland, at vi ikke skal frygte dem, og at de faktisk kan være gavnlige.

- Jeg er ikke en af dem, der kommer med gode råd til, hvordan man slår edderkopperne ihjel. Jeg synes, at edderkoppen er god, og den gør ikke os mennesker noget. Den spiser fluer, myg og alt andet, der kan irritere os, siger hun.

Ifølge NaturGuide.dk er september-måned, hvad der kan karakteriseres som edderkoppesæson. 


Nyhedsoverblik