Yderst sjælden edderkop fundet på Møn

Edderkoppen, der har betegnelsen Trochosa robusta, er hidtil kun spottet på Bornholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De fleste har nok stiftet bekendtskab med korsedderkoppen eller mejeredderkoppen, som er de mest almindelige edderkopper i Danmark.

Men søndag spottede 27-årige Frederik Leck Fischer en sjældnere en af slagsen på Møn.

quote Pulsen steg selvfølgelig. Det var helt fantastisk

Frederik Leck Fischer, araknolog

Under et besøg i nationalparken Høvblege nær Møns Klint opdagede araknologen nemlig to eksemplarer af arten Trochosa robusta.

Frederik Leck Fischer er uddannet biolog. Til daglig er han selvstændig konsulent og naturformidler.

Frederik Leck Fischers tur til Møn var led i en større ambition om at afdække og dokumentere alle Danmarks 600 edderkoppearter i et opslagsværk.
Frederik Leck Fischers tur til Møn var led i en større ambition om at afdække og dokumentere alle Danmarks 600 edderkoppearter i et opslagsværk. Foto: Privatfoto

Udstyret med insektnet og kamera havde Frederik Leck Fischer i bogstaveligste forstand vendt hver en sten i sin jagt på sjældne kryb.

Men det var først, da han løftede en indtørret kokasse, at edderkopperne kom frem fra mørket.

- Jeg havde vendt, jeg ved ikke hvor mange sten uden at finde noget som helst. Pludselig sidder der to relativt store edderkopper under den her kokasse, fortæller han til TV2 ØST.

Læs også
Sorte klumper skyller i land på Møn
Læs også
Sorte klumper skyller i land på Møn

Ved nærmere inspektion af sin fangst gik det for alvor op for Frederik Leck Fischer, at han var faldet over noget helt specielt.

- Til at starte med turde jeg ikke håbe på, at det netop var den art. Tanken strejfer mig dog, fordi den så lidt anderledes ud, siger han og fortsætter:

- Det var først, da jeg fik den under lup, at det gik op for mig. Pulsen steg selvfølgelig. Det var helt fantastisk, siger Frederik Leck Fischer, der har svært ved at skjule sin begejstring for sit fund.

Yderst sjælden

Arten, som i daglig tale omtales stor bjørneedderkop, har indtil Frederik Leck Fischers fund kun været spottet på Bornholm.

- Det er en Danmarks mest sjældne dyr og ikke mindst mest sjældne edderkopper, siger han.

Arten Trochosa robusta er én af i alt 600 edderkoppearter i Danmark.
Arten Trochosa robusta er én af i alt 600 edderkoppearter i Danmark. Foto: Frederik Leck Fischer - privatfoto

Til gengæld trives arten bedst i kalkrige områder, hvorfor Møn danner rammen for et perfekt sted at lede.

- Det skal være en sydvendt varm skråning, og så skal der gerne være noget kalk. De kriterier opfylder Møn, siger han og tilføjer, at han undres over, hvorfor den først er blevet fundet på Møn nu.

Edderkoppen blev fundet ved Mandemarke Bakker nær Møns Klint.
Edderkoppen blev fundet ved Mandemarke Bakker nær Møns Klint. Foto: Privatfoto

Ifølge Frederik Leck Fischer er fundet ikke kun positivt nyt for edderkoppeentusiaster. Det vidner også om et naturmiljø i forbedring.

Et miljø, som han ærgrer sig over tilstanden på.

- Hver gang, jeg læser nyheder, bliver jeg så deprimeret over at høre, hvor skidt det står til med naturens tilstand, siger han.

Læs også
Pludselig var vandet i søen rødt - en dyster forklaring ligger bag
Læs også
Pludselig var vandet i søen rødt - en dyster forklaring ligger bag

- En gang imellem kommer der så en god historie om, at vi finder en ny bestand af en af Danmarks sjældneste dyr. Det sår jo noget håb, tilføjer han.

Frederik Leck Fischers tur til Møn var led i en større ambition om at afdække og dokumentere alle Danmarks 600 edderkoppearter i et opslagsværk. Når kalenderen viser 2028, håber han at have fuldført sin mission.


Nyhedsoverblik